Kolding Netavis

Halvmarathon giver ekstra trafik på Den Nye Lillebæltsbro

Løbet vil påvirke trafikken fra lørdag formiddag til ud på eftermiddagen. Foto: Lillebælt Halvmarathon.

Trafikanter skal forvente længere rejsetid på Den Nye Lillebæltsbro under Lillebælt Halvmarathon.

På lørdag skal trafikanter tage højde for en smule ekstra rejsetid over Den Nye Lillebæltsbro, da Lillebælt Halvmarathon løber af stablen.

De rejsende, der planlægger at krydse Den Nye Lillebæltsbro den 3. maj, vil opleve flere medtrafikanter og forvente en længere rejsetid på broen og de omkringliggende veje.

Lillebælt Halvmarathon afholdes i Middelfart, Snoghøj og på Den Gamle Lillebæltsbro. Vejene i disse områder vil derfor være påvirket fra lørdag formiddag til sidst på eftermiddagen.

Den Gamle Lillebæltsbro vil være spærret mellem kl. 13.30 og 17.00, men fortsat tilgængelig for cyklister og fodgængere. Bilister må derimod benytte Den Nye Lillebæltsbro, og Vejdirektoratet forudser en smule forlænget rejsetid for bilister på broen i dette tidsrum.

Vejdirektoratet opfordrer både deltagere i Lillebælt Halvmarathon og andre trafikanter til at afsætte ekstra tid til deres rejse og følge Vejdirektoratets anbefalinger til trafikafvikling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel