Skip to main content

Kolding Netavis

Guldvante Kolding-sejlere hjemtog endnu et DM

Elo Christoffersen
Kolding-sejlerne Per Jørgensen, Kristian Hansen og Henrik Holk hentede guldmedaljen hjem til Kolding Sejlklub. Pressefoto.

Kolding-sejlerne Per Jørgensen, Kristian Hansen og Henrik Holk har endnu engang hentet guldmedaljen hjem til Kolding Sejlklub, efter de i sidste weekend vandt det danske mesterskab i Nordisk Folkebåd.

Efter to år med bronzemedaljer lykkedes det holdet at erobre toppen af podiet i mesterskabet, som blev afholdt ud for Binderup og arrangeret af Middelfart Sejlklub.

Efter otte sejladser over tre dage stod det klart, at fem hold havde chancen for at blive Danmarksmestre, men det var Kolding-sejlerne, der viste deres afgørende klasse og kølighed i den sidste sejlads for at sikre sig sejren.

Rorsmand Per Jørgensen fortæller, at det var en stor forløsning at ende øverst på sejrsskamlen, især efter at holdet tidligere havde opnået bronze i 2023 og 2024. Holdet havde forberedt sig ekstra grundigt i år med flere stævner i Tyskland i ugerne op til DM.

Stolte traditioner

Kolding Sejlklub har stolte traditioner i Nordisk Folkebåd og er kendt for at have en vis prestige i klassen, hvor et danmarksmesterskab af Danmarks Idrætsforbund bliver betragtet som officielt. Kristian Hansen har vundet otte danmarksmesterskaber, Per Jørgensen syv, og Henrik Holk fire. Årets mesterskab bryder med Kolding-sejlklubs tørke, da de ikke havde vundet guld siden 2016.

-Vi er et af de mest erfarne hold, og vi har en rigtig god fordeling af opgaver mellem rorsmand, taktik og bådens trim. Samarbejdet ombord tror jeg blev afgørende i den meget tætte afslutning af sidste sejlads, hvor vi fik presset os forbi sølvmedaljevinderne fra Faaborg, lyder det fra Per Jørgensen.

Eter en velfortjent sommerferie venter næste stævne i Amsterdam i september.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.