Kolding Netavis

Gåtur-møde: Talte om naturen og mulighed for, at få storken tilbage

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Privatfoto.

Tirsdag eftermiddag var der gåtur-møde ved Kolding Åpark. Her blev der talt om planer og visioner for naturen.

Danmarks Naturfredningsforening Kolding har startet en underskiftindsamling, fordi de gerne vil have storken tilbage til Kolding.

Tirsdag eftermiddag havde de inviteret Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og borgmesterkandidaterne Villy Søvndal (SF) og Eva Kjer Hansen (V). Esben Christoffersen, formand for DN Kolding, deltog i mødet.

Her blev der talt om, hvilke visioner og planer de to kandidater har for naturen her i kommunen og om de konkret vil være med til at arbejde for at få storken tilbage til Kolding og afsætte de nødvendige ressourcer til det.

Gåturen varede en halv times tid og senere var der grøn valgdebat på KUC Kolding. Her debatterede Villy Søvndal (SF), Eva Kjer Hansen (V), Filip Bekic Bladt (S), Søren Rasmussen (DF) og Merete Due Paarup (RV) natur og miljø – herunder netop ønsket om at få storken tilbage.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel