Søndag var der nytårskoncert – arrangeret af Kolding Jazzklub.
Kolding Jazzklub stod søndag bag en nytårskoncert. Der var fyldt til sidste siddeplads – i alt 200 publikummer var mødt frem. Der var underholdning med Kolding Mandskor og Jazzband Kolding.
Arrangementet fandt sted på Godset i Kolding og inden koncerten startede, var der mulighed for at spise smørrebrød.
Kolding Mandskor, under ledelse af Mads-Christian Paulsen, har afholdt større og mindre koncerter i såvel Danmark som udlandet. Koret synger numre lige fra de traditionelle mandskor sange til Elvis Presley, The Beatles og Leonard Cohen samt flere jazzarrangementer. Kolding Mandskor har ved flere lejligheder arbejdet sammen med professionelle orkestre og sangsolister.
Jazzband Kolding er et velspillende fritidsbigband, under ledelse af dirigent Anders Kjerkegaard, hvor interessen for den gode ”bigbandsound” er et bærende element og hvor medlemmernes fælles ønske og vision om, at løfte den musikalske overligger, har ført orkestret frem til et musikalsk flot niveau.
Næste arrangement er den 29. januar, hvor der er koncert med Monique Thomas & Burich-l´Etienne New Orleans Ensemble.
Se billederne øverst i artiklen…