Kolding Netavis

Flotte optagstal, men stadig ledige pladser

Elo Christoffersen
Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

Flotte optagstal Hos IBA Erhvervsakademi Kolding er telefonen begyndt at ringe lystigt hele mandagen.

Opkaldene kommer fra unge, som ikke nåede at sende en ansøgning til en uddannelse, inden fristen udløb.

De kan heldigvis nå det endnu. For nu hvor fristen er udløbet, har IBA åbnet for efteroptaget, og der er ledige pladser på alle uddannelser med fysisk fremmøde. Ønsker de studerende en online-uddannelse, er der kun ledige pladser på MFØ-studiet. Pladserne bliver nu fordelt efter først til mølle-princippet, oplyser IBA i en pressemeddelelse.

Selv om der er ledige pladser hos IBA, så har sommerens optag været ganske fornemt. Faktisk er det kun overgået af sidste års rekordoptag af danske studerende. Inden efteroptaget er 559 studerende godkendt til en studieplads på IBA efter sommerferien.

Mange er optaget på et studie inden for økonomi og finans, hvor IBA har oplevet en pæn fremgang i antallet af ansøgere. Det samme billede går igen flere steder i landet.

-Vores fremgang skyldes nok en kombination. Økonomiuddannelserne er kendte og har et rigtigt godt ry blandt de unge. Vi samarbejder med repræsentanter fra den finansielle sektor, så vi sikrer, at de studerende får de kompetencer, sektoren efterspørger. Det gode match kan vi også se i beskæftigelsestallene, som er flotte, fortæller Helle Melgaard, som er uddannelseschef på økonomiuddannelserne på IBA.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel