Flere boligejere prioriterer besparelser ved renovering.
Interessen for at renovere køkken og bad er stigende i Danmark. Ifølge en ny rapport fra Voxmeter planlagde cirka hver tiende dansker i november at gennemføre sådanne projekter inden for det kommende år – en stigning på 35 procent siden august.
Også renoveringskæden OK Køkkenrenovering i Kolding oplevede rekordstor efterspørgsel i oktober og november. Her peger man på, at mange vælger renovering frem for total udskiftning for at reducere omkostningerne. Besparelser opnås ved at bevare eksisterende elementer som sokkel og korpus.
Samtidig viser Voxmeters tal, at færre danskere forventer forbedret økonomi i den nærmeste tid, hvilket ifølge eksperter gør, at flere vælger velovervejede investeringer i hjemmet frem for impulsive køb.
Kædechef Michael Riis understreger, at besparelsen ofte ligger på 20-25.000 kroner ved at vælge renovering frem for en helt ny installation. Ressourcebesparelsen opfattes som en ekstra fordel fremfor hovedmotivet.

