Kolding Netavis

Fælles fokus på Lillebælt efter valget

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

SF-partiforeninger i fire kommuner går sammen om fælles fokus på Lillebælt efter valget.

Fire SF-partiforeninger i Kolding, Vejle, Fredericia og Middelfart går nu sammen om at redde Lillebælt, som er presset af klapning og iltsvind. De giver et løfte på at de sammen – hver for sig i de nye byråd – vil arbejde for at forbedre tilstanden i Lillebælt.

Sammen lancerer de en 11 plan for, hvordan de vil rette op på tilstanden i Lillebælt.

-Tilstanden er alvorlig, og den kan ikke løses af en enkelt kommune. Derfor er Lillebælt et anliggende for flere kommuner at handle på, og det er baggrunden for, at SF i fire kommuner nu går sammen om et tværkommunalt initiativ, hvor vi giver håndslag på at fremsætte forslag efter valget om at forbedre tilstanden og gøre, hvad vi kan lokalt, siger initiativtager Laurits Kaae, der er opstillet i Vejle.

Samarbejdet ligger i direkte forlængelse af den sejltur, SF lavede med skibet Frem i september 2020, og som satte fokus på klapning, iltsvind og fiskedød i Lillebælt.

Planen indeholder blandt andet et oplæg om at stoppe klapning af slam i Lillebælt, spildevandsoverløb og muslingeskrab. Desuden lægges der op til mere biodiversitet og nedbringelse af krabbebestanden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel