Kolding Netavis

Et meningsfuldt lokalt samarbejde

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Pressefoto.

Marianne Mølgaard fra TuaMea jewelry og Kolding volleyball klub har tænkt ud af boksen og indgået en innovativ sponsoraftale.

De unge i Kolding Volleyball Klub fik stillet en fed og spændende opgave. De skulle designe deres eget smykke der skulle symbolisere volleyball, fællesskab og ungdom.

Marianne Mølgaard fra Tuamea jewelry har efterfølgende fået fremstillet smykket, som er blevet til et vedhæng i en halskæde og til et armbånd. Det er taget 100% afsæt i de unges tegninger, og resultatet er til stor begejstring for både de unge selv og Marianne.

Derudover lægger der i samarbejdet, at al overskuddet fra salg af smykket går direkte til klubben og til det fortsatte arbejde med udvikling af klubben, og særlig satsningen omkring unge, unges engagement og frivillighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel