Læserbrev af Lis Ravn Ebbesen, formand for SF, Lindealle 18, 6000 Kolding.
Grønne planter, lys og bænke skaber liv. Det ser vi gode eksempler på i AL Passagen og på den nye Verdensmålsplads. De minder os om, hvad digteren Inger Christensen skrev: Et samfund – eller en by – kan blive ”så stenet”. Og i Kolding midtby har vi mange brosten og belægninger.
Det kunne være så dejligt med flere træer, grønne opholdsrum og flere bænke. Mit håb er, at byrådet vil bruge de penge, der er afsat til byfornyelse, til netop det – at skabe en by, der er blød som en krop.
Hvis færre skal tage bilen, må vi tænke mere på cyklister, kørestolsbrugere, rollatorer og barnevogne. Bare vejen fra Låsbygade til slottet er en rystende oplevelse – bogstaveligt talt. Her ville en række kørefliser gøre en stor forskel. Og der er langt mellem bænkene, hvis man har brug for en pause.
Borchs Gård er blevet til flere parkeringspladser for bilister – med nem adgang til både Jernbanegade, Østergade, Helligkorsgade og Bredgade. Den samme luksus har cyklister ikke. Cykelparkeringen over for rådhuset er næsten altid fyldt, og ved Føtex skal man kæmpe med indkøbsvogne. Hvorfor ikke tænke cykelparkering ind på alle fire sider af Borchs Gård?
Ved Nicolai Kirke er der cykelstativer – men de er placeret, så de optager det meste af pladsen. En plads, der ellers kunne være grøn og levende, med borde og bænke, hvor cafélivet kunne blomstre, når solen skinner.
Der findes handicappladser i midtbyen – men med begrænset p-tid. Det virker som om, dem der besluttede det, ikke helt har overvejet, hvor lang tid det faktisk kan tage at komme ind og ud af bilen, hvis man har et bevægelseshandicap. Det kan gøre det svært at nå en tur på restaurant. Og ved Nicolai Bio er handicappladserne helt fjernet.
Der er kommet flere legeredskaber for børn – men jeg må ærligt sige, at jeg ville være utryg ved at lade små børn lege på dem. De er lavet af sten og stål og virker ikke særlig børnevenlige. Hvis alle skal føle, at midtbyen er deres, så skal alle være tænkt med.
Jeg drømmer om en grøn by – en blød by – der åbner sig for både børn, unge og ældre. En midtby, hvor alle føler sig velkomne og hjemme.
