Kolding Netavis

Efterlyser samlet indsats mod russiske skibe

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Kolding Havn efterlyser en samlet sanktion overfor russiske skibe i danske havne.

Skæbnen ville, at netop Kolding Havn var den første danske havn til at modtage et russisk skib efter invasionen af Ukraine. Det var ikke et skib, som havnen havde lyst til at håndtere, men da skibet lagde til mandag den 28. februar, var der ikke udmelding fra Trafikministeriet eller andre instanser om fælles sanktionsmuligheder for russiske skibe – og en sådan udmelding savnes fortsat.

Netop manglen på en koordinering af sanktioner fra centralt hold i forhold til russiske skibe forbavser havnedirektør Anders Vangsbjerg Sørensen, Kolding Havn:

-Vi står med et problem i de danske havne og det er, som om der ikke bliver lyttet på de bonede gulve. Russiske fly i europæisk luftrum er sanktioneret – hvorfor ikke skibe?

-Hvis nationale sanktionerne i forhold til russiske skibe i danske havne ikke er implementeret næste gang, et russisk skib anløber Kolding Havn, vil jeg personligt blive overrasket, hvis det russiske skib bliver vel modtaget og serviceret, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.

Havnedirektøren fortsætter:

-Skibsindtægten fra det russiske skib, som Kolding Havn har håndteret, vil blive doneret til FN’s Flygtningehjælp øremærket til at hjælpe ukrainerne i den ulykkelige situation, de befinder sig i.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel