Kolding Netavis

DMI ude med risikomelding: Sjaskvåde timer

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Det kan allerede starte natten til fredag.

DMI har udsendt en risikomelding, der også gælder for Kolding-området.

Der er risiko for kraftig regn og lokale skybrud. Kraftig regn betyder, at der over seks timer falder mere end 24 millimeter nedbør. Skybrud betyder, at der på bare 30 minutter falder mere end 15 millimeter nedbør.

Natten til fredag ventes det, at områder med regn- og tordenbyger dannes over Nordsøen. De vil herefter drive mod nordøst ind over den vestlige del af Danmark. Det er dog usikkert, hvor kraftige de vil være, men fordi luften er meget fugtig, har DMI en risikomelding ude om kraftig regn og måske lokale skybrud. Der kan forventes store lokale variationer i nedbørmængderne, oplyser vagthavende meteorolog, Jesper Eriksen.

Risikomelding for Kolding-området gælder fra klokken 02 til 12 fredag middag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel