Skip to main content

Kolding Netavis

Derfor kan du se droner over Kolding og Lunderskov

Elo Christoffersen
Droner med termiske kameraer skal den kommende tid lede efter utætheder i EWIIs fjernvarmesystem. Foto: BL Termografering/We Fly.

Droner leder efter utætheder i fjernvarmen.

Derfor kan du se droner over Kolding og Lunderskov: I de kommende uger kan man se droner svæve over Kolding og Lunderskov. Det er energi- og forsyningskoncernen EWII, der bruger droner med termiske kameraer til at undersøge fjernvarmenettet for mulige utætheder. Det oplyser EWII i en pressemeddelelse.

Dronerne skal tjekke hele fjernvarmenettet i EWIIs område. Og arbejdet foregår i aften- og nattetimerne fra tirsdag den 20. januar og frem til slutningen af uge 5.

SF Kolding

-Der er stort fokus på droner lige nu, men de droner, vi sender i luften, er helt fredelige. Flyvningerne bliver udført af professionelle, og det sker om natten, fordi det giver de bedste resultater på de termiske målinger, fortæller Frederik Stjernholm Busk, afdelingsleder for planlægning og salg af fjernvarme i EWII.

Med de termiske kameraer kan man se, hvor der tabes vand og varme – et tegn på, at fjernvarmerørene under jorden måske er utætte.

-På billederne fra dronerne kan vi tydeligt se, om der er utætte rør, der afgiver vand og varme. Med den viden kan vi målrettet reparere rørene og undgå større skader senere, forklarer Frederik Stjernholm Busk.

Flyvningerne foregår på hverdage mellem klokken 22 og 05. Præcis hvornår og hvor dronerne flyver afhænger af vejr, vind og temperatur.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.