Villads og LEGO vinder Årets Praktikpris hos IBA i Kolding.
De vinder “Årets Praktikpris”: 23-årige Villads Otto Rasmussen har haft et suverænt praktikophold hos LEGO og kan sammen med virksomheden fejre at vinde Årets IBA Praktik 2026. Prisen hylder det stærke samarbejde mellem praktikvirksomheder og praktikanter ved IBA Erhvervsakademi Kolding.
Søren Buch, Senior Creative Manager hos LEGO’s interne reklamebureau Our LEGO Agency, fremhæver Villads’ kreative tilgang og store lyst til at lære. Villads har arbejdet med animationer, som er en central del af hans uddannelse som multimediedesigner på IBA.
Udmeldingen af vinderen kom som en overraskelse med kage, blomster og diplomer. I forbindelse med hæderen skal Villads og LEGO nu repræsentere IBA til DM i praktik den 20. maj i København.
