Klovneforeningen afvikler igen Klovneløbet i Marielundskoven. Det foregår lørdag den 24. maj klokken 10.
Også i år arrangerer Hospitalsklovne Trekantsområdet motionsløbet Klovneløbet 2025. Løbet finder sted lørdag den 24. maj klokken 10 i Marielundskoven.
Klovneløbet i Kolding vil igen tilbyde to forskellige ruter: en kort strækning på 3,4 km og en længere rute på 6,6 km. Sidste år var der kun en kort rute, hvilket fik kritik fra løbere, da mange ser 3,5 km som en opvarmning og gerne vil ud på en længere tur i den smukke forårsskov.
I samarbejde med Kulturhuset på Levisionsvej, et værested for udviklingshæmmede, glæder Hospitalsklovne Trekantsområdet sig til endnu en dag med glæde og fællesskab. De udviklingshæmmede ser frem til dagen og de opgaver, der følger med arrangementet.
Klovneforeningen opfordrer også familier, virksomheder og personaleforeninger til at tilmelde sig som hold og skabe et tættere fællesskab samt lave deltagelsen i løbet til en familiedag.
-Vi håber igen i år at kunne samle mange deltagere, da overskuddet fra løbet går til Danske Hospitalsklovne og dermed støtter klovneordningen på Sygehus Lillebælt Kolding. Begge ruter er tilrettelagt, så deltagerne kan vælge at gå eller løbe, da de er meget familievenlige, fortæller foreningens formand, Geert Madsen, i en pressemeddelelse.
Tilmelding til Klovneløbet 2025 i Kolding skal ske via klovneløb.dk.