Beierholm er blevet kåret som Danmarks bedste arbejdsplads. Det blev mandag fejret i Kolding.
Danmarks bedste arbejdsplads fejret i Kolding: Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm, som har et kontor i Kolding, har netop vundet titlen som Danmarks bedste arbejdsplads 2026. Prisen blev uddelt ved den årlige Great Place to Work kåring, hvor Beierholm løb af med sejren i kategorien for virksomheder med over 250 medarbejdere. Samtidig blev Beierholm også kåret som den bedste arbejdsplads for unge under 25 år.
Kåringen blev markeret lokalt på Beierholms kontor i Kolding med rød løber og fejring mandag morgen.
-Vi er enormt stolte af titlen som Danmarks bedste arbejdsplads. Det er medarbejdernes engagement, fællesskabet og den stærke kultur, der er fundamentet for denne anerkendelse. Med over 40 lokale kontorer tager alle et stort ansvar for Beierholm-kulturen og lever hver dag vores vision om at være ’bedst til mennesker – kunder og medarbejdere’. Denne pris er i høj grad deres fortjeneste, fortæller Søren V. Pedersen, administrerende direktør i Beierholm, i en pressemeddelelse.
