Skip to main content

Kolding Netavis

Dalby Skoles SFO-kor medvirker i årets vikingespil i Jels

Elo Christoffersen
Et af undervisningslokalerne på Dalby Skole blev midlertidigt omdannet til et lydstudie. Foto: Jels Vikingespil.

Der blev skabt en stemning af noder, nerve og nordisk atmosfære, da Jels Vikingespils lydmagiker, Kim Eskesen, i sidste uge besøgte Dalby Skole.

Dalby Skoles SFO-kor medvirker, Her havde skolens SFO-kor sagt ja til at synge en særlig sang, der skal være en del af årets vikingespil, “Skinkongen”.

Sangen, skrevet og komponeret af Jullie Hjetland, vil blive brugt under den rørende begravelse af den elskede karakter, Frode Fredegod.

-Vi er dybt taknemmelige for, at koret og deres leder, Eva Schmidt, har sagt ja til at deltage i projektet. Deres stemmer tilføjer en unik stemning og dybde til denne vigtige scene, fortæller Jels Vikingespils formand, Janus Harloff Lynggaard, i en pressemeddelelse.

Som en gestus for samarbejdet er alle de deltagende børn og deres familier blevet inviteret til den sidste generalprøve i starten af juli måned.

Jels Vikingespil har premiere fredag den 4. juli og opføres hver aften kl. 20.00 frem til og med den 20. juli. Der vil være en eftermiddagsforestilling søndag den 6. juli kl. 16.00, samt en særlig senaftenforestilling mandag den 14. juli kl. 21.00. Der vil ikke være forestilling søndag den 13. juli.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.