Kolding Netavis

Corona: Disse skoler og institutioner lukkes

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Corona-ramte skoler og daginstitutioner lukkes.

To skoler og otte daginstitutioner i Kolding Kommunes er indtil videre lukket til næste fredag, indtil smitten med Corona er slået ned. Det betyder, at elever på Munkevængets Skole og Brændkjærskolen ikke må møde på skolen efter vinterferien på mandag. Det samme gælder følgende otte daginstitutioner: Vuggestuen Agtrupvej, Børnehaven Over Vejen, Daginstitutionen Ved Åen, Daginstitutionen Under Egen, Daginstitutionen Bøgebladet, Børnegården Vester Nebel, Midtbyens Børnehus og Tusindfryd.

Den seneste uge har oplevet et højere smittetal med corona i Kolding, hvilket skyldes et udbrud af den mere smitsomme engelske variant. Kolding Kommune har en tæt kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed, og venter på deres vurdering af om yderligere skoler og daginstitutioner i kommunen skal lukke.

Men det er i første omgang desværre nødvendigt, at lukke de nævnte skoler og daginstitutioner. Det gælder i første omgang fra nu og hele uge 8, og alle børn skal vende tilbage til fjernundervisning hjemmefra. I slutningen af næste uge vurderer vi, om børnene kan vende tilbage i uge 9. pt. er der vinterferie i skolerne.

– Vi beklager, at alle børn igen skal undervises og passes hjemme, men sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed har vi vurderet, at det er nødvendigt for få smittetrykket til at falde i Kolding kommune, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Der vil være nødpasning på et absolut minimum i daginstitutioner og for elever for 0-4 årgang efter gældende retningslinjer, og for sårbare elever i 5-10 årgang.

For at kunne få nødpasning, skal følgende opfyldes:

• Børn hvis dette er begrundet i særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov
• Børn i specialdagtilbud
• Børn hvor forældrene varetager samfundskritiske funktioner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel