Skip to main content

Kolding Netavis

C-Value fejrer 20-års jubilæum – og udgiver bog

Elo Christoffersen
Torben Kjær Madsen, grundlægger af C-Value i Kolding. Foto: Elo Christoffersen.

Metoden er testet i mere end 542 virksomheder — og på ham selv.

C-Value fejrer 20-års jubilæum – og udgiver bog: Torben Kjær Madsen, grundlægger af C-Value i Kolding, udgiver bogen “Procentprincippet” og fejrer samtidig 20 år som effektiviseringsekspert. Metoden er testet i mere end 542 virksomheder — og på ham selv.

“Procentprincippet” handler om, hvordan blot 1% ugentlig forbedring i et helt år kan skabe en samlet fremgang på 67%. Det kræver kun 15 minutters daglig indsats – svarende til 1% af den vågne tid. Metoden kan bruges af alle, også på travle dage, til at skabe store resultater over tid.

-Jeg har brugt princippet til selv at lære klarinet, tale spansk (jeg øver stadig) og gennemføre maraton. Det overraskede mig, at metoden også virker i virksomhederne. Det handler om konsekvent indsats og de rigtige 15 minutter, fortæller Torben Kjær Madsen i en pressemeddelelse.

Bogen er tiltænkt både professionelle, ledere og private, som ønsker at skabe vedvarende forandringer uden store omvæltninger i livet. Den bygger på forskning inden for motivation og adfærd, blandt andre fra Deci & Ryan, BJ Fogg og Dr. K. Anders Ericsson, og kombinerer teori med praktiske værktøjer som SMART-mål og vanesporing.

Med “Procentprincippet” får læseren et enkelt redskab til at skabe bedre vaner og varige forbedringer – både på jobbet og privat.

Bogen lanceres fredag den 19. juni i forbindelse med C-Values 20-års jubilæum.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.