Kolding Netavis

Bøde og sur smiley: Dobbelt så “varme” som tilladt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Fødevarestyrelsen fandt pålæg, der var over dobbelt så varmt som tilladt.

Kiosken Marco Polo i Klostergade i Kolding har fået en sur smiley samt en bøde. Det er sket efter Fødevarestyrelsen har været på kontrolbesøg i kiosken den 22. marts.

Det skulle vise sig, at den var helt galt med kioskens køleenhed:

–  Under tilsynet blev der målt en opbevaringstemperatur på 11.0 grader i virksomhedens køleenhed med Fødevarestyrelsens kalibrerede luftmåler. Derefter blev der målt en kernetemperatur på noget kødpålæg med en kernetmperatur på 10.0 grader, og et andet kødpålægs produkt, som havde en kernetemperatur på 11.3 grader, hvor af alle målinger blev målt med Fødevarestyrelsens kalibrerede indstikstermometer. Virksomheden havde flere forskellige let fordærvelige fødevarer i denne køleenhed, såsom kødpålæg af forskellige slags. Der var tale om ca. 50 produkter som blev opbevaret i denne køleenhed. Virksomheden tager en vurdering af produkterne efter tilsynet. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Jeg kontakter en køletekniker i dag og får temperaturen ned, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i kontrolrapporten.

Forholdet gav en sur smiley samt en bøde på 5.000 kroner. Det betyder også, at Fødevarestyrelsen kommer på opfølgende kontrol.

Det er indtil videre ikke lykkedes Kolding Netavis, at få en kommentar fra kioskens indehaver.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel