Kolding Netavis

Bilka først i Danmark med banebrydende salater: Vokser i 14 etager

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Bilka Kolding sætter de bæredygtige, danske grøntsager på hylderne. Pressefoto.
Bilka Kolding sætter de bæredygtige, danske grøntsager på hylderne. Pressefoto.

Nu kan alle i Kolding være blandt de første i Danmark til at prøve de nye banebrydende salater og friske krydderurter fra en af verdens største vertikale farme, som ligger i Danmark. Det sker, når Bilka Kolding sætter de bæredygtige, danske grøntsager på hylderne.

På Nordic Harvest vertikale farm i Taastrup vokser der grønne planter i 14 etager i et stort plantehus.

Planterne vokser i vand, hvor der tilføres næringsstoffer og mineraler og sollyset er erstattet af LED lys. Det kan lyde som noget fra en fjern fremtid men er virkelighed i dag O g nu kan de bæredygtige salater og krydderurter, Nordic Harvest producerer, købes i Bilka Kolding.

Hele ideen med produktionen, der kaldes vertikal farming er at producere grøntsager og frugt på en måde, hvor der tages mest muligt hensyn til klimaet.

Konkret betyder det også, at de nye salater og krydderurter i Bilka er fremstillet uden brug af sprøjtegifte, med et ca. 250 gange mindre vandforbrug og med en helt optimal arealudnyttelse der minimerer miljøpåvirkningen.

-Vi har glædet os til at kunne præsentere vores kunder for de her produkter som nogen af de første i Danmark. De er jo nærmest hele pakken: Bæredygtige, danske, dyrket med respekt for miljøet og fulde af smag med lang holdbarhed. Det er jeg sikker på, at vores kunder kommer til at sætte pris på, siger Morten Johansen, der er varehuschef i Bilka Kolding.

Lanceringen

i Bilka Kolding er en del af Danmarks største udrulning af bæredygtigt grønt hvor Salling Group sætter salaten og de friske krydderurter fra Nordic Harvest på hylderne i samtlige føtex og Bilka butikker:

-Vi kunne ikke have fundet en bedre lanceringspartner Vores fælles værdier omkring bæredygtig produktion og god smag har gjort, at vi har fra vores spæde start haft en fantastisk dialog og et godt samarbejde. Jeg glæder mig utroligt meget til at se, hvordan alle kommer til at tage imod vores produkter, siger Anders Riemann, CEO i Nordic Harvest.

Priserne på Nordic Harvest produkterne kommer til at ligge på samme niveau som tilsvarende økologiske varer. Det betyder, at for eksempel 15g frisk afskåret basilikum og 75g klar til brug baby salat vil koste ca. 18-20 kroner.

Alle produkterne fra Nordic Har vest leveres afskårne og i bokse, der ikke maser bladene og som samtidig let kan lukkes igen, hvis man ikke bruger det hele på en gang. Emballagen er lavet af 100 procent genanvendelig genbrugsplast.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel