Uheldet skete på Bramdrupskovvej, oplyser politiet.
Bilist blev blændet og endte i et træ: Søndag aften ved 21.30-tiden skete der et færdselsuheld på Bramdrupskovvej mellem Kolding og Bramdrupdam. Uheldet skete, da en bilist blev blændet af en modkørende bil. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Søren Liisberg.
Bilisten forsøgte bilisten at trække til højre, men kom for langt ud og kørte ind i et træ i vejsiden.
Ingen personer kom noget til. Der skete ringe materiel skade.
