Politiet fandt en benzindunk i bilen. Branden menes at være påsat.
Bil brændte i naturområde: Natten til søndag klokken 02.44 fik politiet anmeldelse om en bil i brand ved Stallerup Sø nær Kolding. Brandvæsen og politi rykkede ud til Stubdrupvej, hvor kun anmelderen var til stede. Det oplyser TV Syd.
Politiet mistænker, at branden var påsat, da de fandt en benzindunk smidt i bilen, oplyser vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi.
Brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden, men politiet har endnu ikke nogen formodning om motivet bag ildspåsættelsen. Efterforskningen fortsætter.
Se billederne øverst i artiklen…





