Kolding Netavis

Beskæring af hegn vil påvirke trafikken

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Det vil påvirke trafikken i dagtimerne.

I næste uge skal der tyndes lidt ud i den kommunale bevoksning på den vestlige side af Brunebjerg i Kolding.

I den forbindelse vil en del af vejen være ensrettet i dagtimerne fra mandag den 31. januar til og med fredag den 4. februar. I de tidsrum vil Brunebjerg kun være åben for trafik i nordlig retning. For den sydkørende trafik etableres omkørsel via Nellikevej.

-Mens vi beskærer bevoksningen, bliver vi nødt til at lukke den ene vejbane på strækningen mellem Kaprifolievænget og Brunebjerg 29 i dagtimerne fra kl. 7.00 til kl. 15.30. Der vil i hele perioden være fri adgang til alle ejendomme og til daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg, men i dagtimerne skal man sætte tid af til en mindre omkørsel, hvis man skal sydpå, forklarer driftsansvarlig Anja Ravnskjær fra kommunens entreprenørafdeling.

Beplantningen langs Brunebjerg består af gamle egetræer med en underbevoksning af hjemmehørende buske som f.eks. tjørn og hyld. Der foretages en let beskæring af de gamle egetræer. Dels af hensyn til trafiksikkerheden, dels for at mindske skyggegener for naboerne.

Derudover tyndes der ud i underbeplantningen, som er ved at blive lidt tynd i bunden, så der bliver lys og plads til, at nye buske kan spire frem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel