Kolding Netavis

Bedste Ølsted i Kolding 2026

Elo Christoffersen
Modelfoto/ID 20251977 | Beer © Pa2011 | Dreamstime.com

Nu kan medlemmer stemme på Bedste Ølsted i Kolding 2026.

I disse dage stemmer medlemmerne af Danske Ølentusiaster – Kolding om, hvilket sted i byen der er bedst, når man vil nyde en rigtig god øl. Konkurrencen om titlen Årets Ølsted i Kolding 2026 er i fuld gang.

Danske Ølentusiaster – Kolding har spurgt medlemmerne:

  • Er det øludvalget?
  • Er det personalets venlighed og viden om øl?
  • Er det stemningen og det sociale samvær, hvor venner mødes?
  • Er det prisen på en fadøl?
  • Er det vigtigt at få øllet serveret i det rigtige glas?
  • Er det de spændende ølarrangementer, hvor man kan lære mere om øl?

Der kan stemmes på fem nominerede steder:

  • Ølkælderen i Christiansfeld, Nørregade 14, kælderen
  • Sdr. Bjert Gl. Brugs – ”Vinduet”, Vesterløkke 5
  • Beershoppen, Gråbrødregade
  • Knuds Garage, Munkegade
  • Stepping Stone Bar Kolding, Søndergade

Oprindeligt var der seks nominerede, men et sted har valgt ikke at deltage.

Konkurrencen varer til søndag den 31. maj klokken 23.59. Hvert ølsted har lavet en kort video på 20-30 sekunder, hvor de fortæller, hvorfor netop deres sted bør vinde. Videoerne kan ses på Facebooksiden ”Danske Ølentusiaster – Kolding”, hvor medlemmer også opfordres til at stemme – og måske besøge nye ølsteder, de endnu ikke kender.

Det er kun medlemmer af Danske Ølentusiaster, der kan deltage i afstemningen. Når man stemmer, skal man oplyse sit medlemsnummer. For medlemmer uden Facebook er det også muligt at stemme via e-mail til formanden på claus.mortensen@ale.dk.

Der bliver trukket lod blandt de stemmeberettigede medlemmer om et gavekort på 250 kroner til det vindende ølsted.

Vinderen af Bedste Ølsted i Kolding 2026 bliver kåret den 5. juni ved en festlig begivenhed på det ølsted, der får flest stemmer.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel