Kolding Netavis

Av av: Nu bliver der kortere vej

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Borgere i Trekantområdet får nu væsentlig kortere til akut tandlægebehandling i weekender og på helligdage.

Som borger i Kolding og omegn bliver det nu lettere at komme til tandlægevagten, hvis du i en weekend eller på en helligdag får tandpine.

Lørdag den 4. juli åbner tandlægevagten i Kolding, som dermed er den tredje regionale tandlægevagt. I forvejen er der tandlægevagter i Esbjerg og Odense. Senere kommer der også en tandlægevagt i Sønderborg, oplyser Region Syddanmark.

Tandlægevagten i Kolding får til huse på Den Regionale Tandplejes klinik på Kolding Sygehus.

Tandlægevagten udfører nødbehandlinger, som ikke kan vente, til patienternes egen tandlæge åbner igen. Det kan for eksempel være akut behandling i forbindelse med tandpine, mindre skader på tænderne eller tabte fyldninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel