Artiklen er sponseret af davinci.dk
Additive manufacturing, også kaldet 3D-print, er en metode til at skabe fysiske objekter ved at tilføje materiale lag for lag.
I modsætning til traditionelle produktionsmetoder, hvor man typisk skærer eller former materialer ud fra en større blok, bygger additive manufacturing op fra bunden. Det gør det muligt at fremstille meget komplekse former og detaljer, som ellers ville være svære eller umulige at lave. Teknologien bruges både i industrien, sundhedssektoren og af private, og den gør det lettere og billigere at udvikle nye produkter i små mængder.
Sådan fungerer additive manufacturing i praksis
Additive manufacturing starter altid med en digital 3D-model, som laves i et tegneprogram. Når modellen er klar, sendes den til en 3D-printer, der begynder at bygge objektet lag for lag. Afhængig af hvilken printer og hvilket materiale der bruges, kan det være plastik, metal, keramik eller andre materialer. Nogle printere bruger varme til at smelte materialet, mens andre bruger lys eller kemiske processer. Hele processen er automatiseret og kræver kun minimal menneskelig indgriben, hvilket gør produktionen både præcis og effektiv.
Fordele og anvendelser af additive manufacturing
En af de største fordele ved additive manufacturing er fleksibiliteten. Man kan hurtigt ændre designet og printe en ny version uden at skulle tilpasse store maskiner eller lave nye forme. Det sparer både tid og penge – især i udviklingsfasen af nye produkter. Desuden kan man producere unikke eller specialtilpassede dele, for eksempel tandimplantater, høreapparater eller prototyper til biler og fly. Additive manufacturing er også mere bæredygtigt end mange traditionelle metoder, fordi det kun bruger den mængde materiale, der er nødvendig. Det reducerer spild og gør det muligt at producere tættere på forbrugeren, hvilket sparer transport og CO2.
