Læserbrev af Lis Ravn Ebbesen, formand for SF Kolding, Lindealle 18, 6000 Kolding.
Jeg kan stadig huske, hvor trist jeg syntes, det var, da Skolegades vuggestue og Søgades børnehave lukkede.
Det var jo dér, jeg havde afleveret min ældste som fem uger gammel baby – og hentet hende hjem som skoleparat seksårig. Jeg havde mødt andre forældre, skabt fællesskab og glædet mig over, hvad pædagogerne havde lært mit barn. Så det gjorde ondt, da dørene lukkede.
Men jeg husker også bagsiden: Legepladsen i vuggestuen lå op til bybusstationen, og busserne kørte i tomgang. I børnehaven blev min datter ked af det, når solen skinnede – for det betød, at alle skulle ud på en for lille legeplads. Huset havde trapper og et mørkt soverum. Ikke optimalt.
En god institution handler selvfølgelig først og fremmest om nærværende, dygtige pædagoger. Og jeg forstår så godt de forældre, der er kede af, at deres barns institution skal lukke. Det skal man tage alvorligt. Det viser, at der er blevet skabt noget trygt og meningsfuldt.
Men en kommune har også et ansvar for helheden. Vi skal sikre tidssvarende bygninger, gode udearealer og pædagogiske rammer, hvor både børn og ansatte trives. Det handler ikke kun om, hvad vi har været glade for – men om hvad der også fungerer i morgen.
Der er argumenter både for små og store institutioner. Nogle børn har brug for overskuelighed, andre for specialiseret støtte. I større institutioner har vi mulighed for at samle stærke fagligheder, så vi også kan løfte børn med særlige behov. Men så skal vi også sikre, at store institutioner bliver indrettet, så de opleves i mindre enheder – så både børn og forældre føler, de bliver set.
Det skylder vi både børnene og de ansatte.
