Kolding Netavis

Visioner om en svømmehal

Grethe Thomasen. Privatfoto.

Læserbrev af Grethe Thomasen, Sct Knudsvej 62, 6000 Kolding.

Lad ikke visioner drukne i et flertal.

I JyskeVestkysten den 13. maj fylder debatten om fremtidens svømmefaciliteter en hel side. Og tak til Poul Fremmelev og Folmer Krogh, Socialdemokratiet, for at være visionære med fremtiden.

Lad os tænker stort, lad os inddrage aktører der kan se ideen og som vil være med til at skabe løsninger. Løsninger der inddrager private aktører. Venstre mener det er luft og gavebod. Men er der forskel på private investorer i Kolding Stadion og private investorer i en svømmehal?

Jeg har fuldt debatten og ønsket gennem flere år, svømmeklubben mangler svømmetider og mere vand. Når der tales om mere vand er det længere baner, i internationale mål. Og netop det er det store i fremtidens vision. At sikre helt nye rammer er muligheder for at udvikle svømmetalenter på egen bane, og tilbyde et bredere udbud af alle typer svømmeaktiviteter. Det at sætte initiativet i spil og samtidig bevare Brændkjær skolens svømmehal udvider blot chance for at flere børn, unge og voksne kan være aktive.

Kommer det Kolding Midtby til gode? Jamen der ligger Slotssøbadet jo, og åbner op for alle turisterne, der gerne vil lege og køre rutsjebane, eller hygge sig i spray park og varmtvands bassin.

Jeg tænker, at Slotssøbadet nok skal overleve med deres fantasi til at lave events og samarbejde med andre midtbys aktører. Jeg hilser det velkomment, at ildsjæle tror på partnerskaber og udvikling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel