Læserbrev af Iben Lehmann Rasmussen (SF), borgmesterkandidat, Vestervang 27, 6000 Kolding.
Den 18. maj markerer noget særligt: Der er præcis et halvt år til kommunalvalget. For mig er det mere end en dato. Det er en anledning til at spørge os selv: Hvad er det egentlig, vi vil med vores kommune?
Da jeg stillede op første gang, skrev jeg, at vi trængte til forandring. I dag – fire år senere – vil jeg stadig det samme. Men forandring handler ikke alene om store ord, men om vedholdenhed, mod og viljen til at lytte. Ikke bare til dem, der råber højest – men til alle, der har noget på hjerte.
Jeg tror på, at politik skal bygges på ordentlighed, ansvarlighed og respekt for mennesker. At vi skal turde prioritere – også når det er svært. At vi skal stå vagt om fællesskabet, om dem der har mindst, og om den faglighed, vores velfærd hviler på.
Men jeg mærker også, at det politiske klima er blevet hårdere. At samtalen oftere starter med mistillid end med nysgerrighed. Og jeg forstår godt, hvis det kan afholde nogen fra at tage del i debatten – eller fra overhovedet at stille op.
Derfor tror jeg, at vi som kandidater og politikere har en særlig opgave de næste seks måneder – og langt ud over valgdagen: Vi skal vise, at demokratiet stadig er værd at tage på sig. At politik kan gøres med respekt og værdighed. Og at vi – også i en valgkamp – kan insistere på at bygge bro i stedet for at grave grøfter.
Jeg drømmer stadig om en kommune:
- Hvor fællesskaber vokser, og ingen falder mellem to stole.
- Hvor unge bliver løftet, og ældre mødes med værdighed.
- Hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.
- Hvor grønne byrum, kultur og arbejdspladser trækker i samme retning.
- Hvor vi tør arbejde på tværs – for mennesker lever ikke i kasser, og det bør kommunen heller ikke gøre.
Og jeg drømmer om, at vi gør det sammen.
Derfor spørger jeg – også nu, seks måneder før valget:
Hvilken kommune drømmer du om?
Og hvad skal vi kæmpe for – sammen?
For jeg tror stadig på, at den forandring, vi ønsker, begynder med samtalen. Og med en politik, der handler om mennesker – ikke positioner.
