Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), medlem af Natur-, klima- og miljøudvalget, Mosegyde 11, 6094 Hejls.
Natur-, klima- og miljøudvalget behandler på førstkommende udvalgsmøde, frigivelse af en bevilling på 400.000 kr. til genetablering af 360 meter af den ødelagte sti i Solkær Enge.
Stien er en del af den nationale cykelrute N5 (Østkystruten) og den lokale cykelrute Vandvejen. Stien er en meget væsentlig rekreativ forbindelseslinje for både cyklende og gående og er eneste forbindelse i nærheden af kysten, der forbinder Hejls Nor i syd med Kolding by i nord.
Stien forbinder endvidere flere af Naturpark Lillebælt hotspots (Skibelund Strand, Skamlingsbanken, Grønninghoved og Binderup Strand) og er dermed en hovedfærdselsåre for bevægelsen rundt i Naturparken, der har til formål at styrke og værne om områdets storslåede natur og bidrage til, at lokalbefolkningen og områdets gæster får glæde af naturen omkring bæltet.
Lokalt er stien bindeleddet mellem offentlige arealer i Skibelund og pumpehuset der blev brugt som madpakkehus indtil stormfloden, i oktober 2023, beskadigede huset så meget, at det pt. er lukket for adgang.
Dette madpakkehus vil jeg arbejde for at få afsat penge til ved budgettet, så det kan åbnes for publikum og måske bruges til endnu mere til formidling af områdets historie.
Bevillingen til stien, som snart frigives, er et politisk arbejde til budgettet fra flere partier. Et samarbejde jeg glæder mig over.