Fredag aften blev Kolding Handball Cup 2025 officielt åbnet.
Kolding Handball Cup afholdes sædvanen tro her i påsken.
I år er det for 19. gang, at Kolding Handball Cup løber af stablen. Fredag aften blev arrangementet officielt åbnet i Sydbank Arena, der var fyldt til sidste plads. Her var der underholdning med Vejen Garden. I morgen, lørdag, spilles mange kampe.
I år deltager 258 hold fra seks forskellige lande: Danmark, Sverige, Polen, Tyskland, Holland og Frankrig. Over to dage spilles der 687 kampe.
Der spilles på 25 baner fordelt på ni haller i Trekantområdet. Det er i Kolding, Vamdrup, Vejen, Fredericia, Holsted og Taulov.
Arrangementet har stor opbakning af frivllige i KIF Håndbold – herunder forældre. Der er således 550 vagter af gennemsnitlig fem timers varighed. Der lægges cirka 4.000 frivillige timer i forbindelse med afvikling af stævnet.
Og så skal de mange håndboldspillere også bespises. Der serveres således 8.600 aftenmåltider i Sydbank Arena, fordelt på tre dage.
Kolding Handball Cup slutter søndag aften.
Se billederne øverst i artiklen…