Lรฆserbrev af Niels Henning Bladt (V), Folketingskandidat for Venstre i Kolding Kreds Nord, Sct. Knuds Vej 54, 6000 Kolding.
Uanset hvor man kigger i dag, er der vist nรฆppe en lygtepรฆl i byen, hvor der ikke hรฆnger en valgplakat. Jeg hรฆnger selv i nogle af dem, og jeg er meget ambivalent med det.
Inden jeg begyndte at interessere mig for politik, hadede jeg valgplakater. Jeg har aldrig kunnet huske en eneste person fra valgplakaterne, og jeg syntes, det var et kรฆmpe ressourcespild. Pรฅ det tidspunkt kunne jeg ikke fore-stille mig at se plakater af mig selv i trรฆer og lygtepรฆle Det er plastik, det er ikke miljรธvenligt – og jeg syntes, det sรฅ grimt ud. Ikke desto mindre finder vรฆlgerne plakater af mig i lygtepรฆlene i dag โฆ
Folk tror fejlagtigt, at plakater giver stemmer pรฅ kandidaten. Men plakater er for det meste en โreminderโ pรฅ personen. Hvis du f.eks har set mig i bybilledet, mรฅske endda hilst pรฅ mig, genkender du min plakat, nรฅr du er ude pรฅ gaden. Det vil fรฅ dig til at huske mig op til valget – og mรฅske endda stemme. Nogle bruger dem ogsรฅ til at se, hvilke personer man kan stemme pรฅ i deres parti. Sรฅ kan vรฆlgerne efterfรธlgende gรธre sig tanker om, hvilken kan-didat for โderes partiโ, de vil stemme pรฅ.Plakater er derfor ret effektive, hvis blot man bruger dem korrekt, for plakater alene gรธr givetvis ikke den store forskel.
Jeg var derfor nรธdt til at indse, at hvis jeg skal have en chance for en plads i Folketinget, bliver jeg nรธdt til at have plakater. Isรฆr de steder hvor folk kender mig og ser mig.
At fravรฆlge plakater er derfor ikke nemt for en kandidat, og det er virkelig fรฅ, der vรฆlger ikke at have plakater. Enhedslisten har ikke kandidatplakater, men kun partiplakater. Jeg har dog set en enkelt kandidat fra et andet parti, som proklamerede pรฅ facebook, at han ingen plakater har. Jeg ser nรฆppe nogen stor chance for ham at blive valgt, men det bliver spรฆndende at se hans resultat, og om mit postulat er korrekt.
Antallet af plakater er ogsรฅ steget stรธdt de sidste mange รฅr, isรฆr nu hvor man er gรฅet over til kanalplast. De er blevet billigere at kรธbe og nemmere at sรฆtte op. Der opstรฅr ogsรฅ et kaplรธb omkring antal plakater. Hvis min mod-kandidat har 3.000 plakater, sรฅ skal jeg have 4.000. Jeg skal vรฆre mere synlig, sรฅ har jeg stรธrre chance. Til nรฆste valg vil modkandidaten muligvis have 5.000 plakater, og sรฅ ruller bolden. Det er et kaplรธb om at vรฆre mest synlig med plakater. Man bryder sig ikke om det, men man fรธler, det er nรธdvendigt at tage del i kaplรธbet.
Hvis man skal have plakathelvedet under kontrol, kan man nok desvรฆrre ikke tale partierne til fornuft. Partierne kunne lave en intern aftale om antal af plakater. Men en sรฅdan tale er skrรธbelig. Hvis bare en person eller et parti bryder aftalen, og sรฅ er vi tilbage til start med oprustningen af plakater. Nรฅr man ser den samme person 3 gange pรฅ samme lygtepรฆl, og at der hรฆnger 9 personer pรฅ samme lygtepรฆl, begynder man at tvivle pรฅ fornuften ved den ordning, vi har nu. Nemlig at der ikke er nogen ordning.
Hvis der skal gรธres noget, skal det derfor vรฆre fra politisk side. Enten forbydes plakater, dette ser jeg dog som usandsynligt, da det er partiernes egne plakater, vi taler om. Man kan ogsรฅ prรธve at moderere omfanget – altsรฅ simpelthen bestemme hvor mange plakater hver kandidat kan have til kommunalvalg, folketingsvalg, EU valg og regionsvalg.
Nu har jeg taget en tรธrn for at italesรฆtte det opgรธr med plakatkulturen, vi bรธr have. Jeg vender blikket mod det forestรฅende valg. Plakater er med til at minde os om, at der er valg. Den dag de bliver sat op, kan man jo kalde โdemokratiets dagโ. Vi mindes om, at vi skal bruge vores stemme i det demokrati, vi lever i. Lad os fejre demokra-tiet – men uden al den plastik. Der skal simpelthen modereres, og det kan nok kun gรธres ved lov.
