90’er-hits ved Slotssøen, Der var masser af kendte hits fra 90’erne og start 00’erne, da Poptös gav koncert i Kolding.
Torsdag aften var Poptös på besøg i Kolding, da de gav koncert i forbindelse med Sommer ved Søen, 90’er-hits ved Slotssøen. Poptös består af Maria Montell, Julie Rugaard (Blå Øjne), Saszeline og Julie Berthelsen.
Publikum kunne derfor synge med på kendte hits med de fire sangerinde – hits fra Blå Øjne, Maria Montell, S.O.A.P. og Julie Berthelsen.
De fire sangerinder blev i øvrigt i august 2024 sat sammen i forbindelse med “Vi elsker”-festivallerne. De var alle enige om at det både var en sjov, en skør og en u-tippet fed ide. Præmissen for de festivaller er jo nostalgi og sange og hits fra 90’erne og start 00’erne. Det er nøjagtigt hvad Poptös leverer.
Og publikum sang da også med på mange af sangene og nød en fantastisk sommeraften ved Slotssøen. Endnu engang var plænen ved Slotssøbadet fyldt godt op.
Sommer ved Søen fortsætter næste torsdag, hvor det er Zididada, der står på scenen. Koncerten starter klokken 19.
Se billederne øverst i artiklen…
Program
- 10. juli: Zididada
- 17. juli: Johnny Madsen Jam
- 24. juli: Nikolaj & Piloterne

























