En 42-årig mand blev tirsdag fremstillet i retten i Kolding sigtet for momssvig på over 27 millioner kroner.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi fremstillede tirsdag en 42-årig mand ved Retten i Kolding. Manden er sigtet for momssvig af særlig grov karakter, idet han ifølge anklagen har unddraget moms for ikke under 27 millioner kroner. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en kortfattet pressemeddelelse.
Retten besluttede at varetægtsfængsle den 42-årige mand frem til den 31. marts. Manden tog forbehold for at kære afgørelsen.
