Når Søren Kjergaard reflekterer over sine snart 40 år på Alfa Laval Kolding går ét ord igen: Tryghed.
Den 1. august kunne Søren Kjergaard fejre sit 40 års jubilæum på Alfa Laval i Kolding. For 57-årige Søren Kjergaard, der er industritekniker, har tryghed og kendte omgivelser været nøglen til hans lange ansættelse.
Han startede i lære som maskinarbejder på LKM – der senere blev til Alfa Laval – i 1986 og blev udlært og ansat i 1990. I begyndelsen kørte han dagligt på Yamaha-knallert fra Sjølund til Kolding, uanset vejret.
Gennem årene havde han forskellige roller på virksomheden. Han arbejdede både i lærlingeafdelingen, komponentafdelingen og værktøjsafdelingen. Siden 2020 har han været i SSV Components – Bodies & Plugs.
Søren Kjergaard har også været aktiv uden for arbejdet som formand for Alfa Lavals bowlingklub og intern ambassadør for løbet Kolding Half. Han har desuden været fodboldtræner i Bjert IF i 26 år, spillet fodbold i 25 år og været engageret i badminton og løbeklubben i lokalområdet.
Han bor på 33. år i Bjert med sin hustru Susanne, og sammen har de tre børn.
Jubilæumsfejringen fejres den 23. oktober i Alfa Lavals lokale Gefion, hvor Søren samler familie og kolleger til frokost.
