Dansk Ølmærke er blevet uddelt til 14 steder i Kolding-området.
14 steder i Kolding-området fik Dansk Ølmærke: Foreningen Danske Ølentusiaster har uddelt det anerkendte Dansk Ølmærke til 14 forskellige steder i Kolding-området. Prisen blev overrakt af Claus Erik Mortensen, lokalformand for Danske Ølentusiaster Kolding.
Dansk Ølmærke gives til barer, værthuse, restauranter, butikker og bryggerier, der går ekstraordinært op i ølkvalitet og udvalg. Formålet er at hædre steder, som skaber gode øloplevelser og bidrager positivt til ølkulturen.
Prisen fungerer også som en guide for ølinteresserede, så de nemt kan finde de bedste steder med et varieret og spændende udvalg af øl og god service.
Uddelingen af Dansk Ølmærke sker hvert andet år.
Se overrækkelserne i galleriet øverst i artiklen…














