Det er klar til indvielse i foråret 2026.
12 kilometer trampesti fuldender snart Kongeåstien: Efter flere års arbejde med fundraising og aftaler med lodsejere er Kolding Kommune nu i gang med at etablere den sidste del af Kongeåstien fra Vamdrup til Vejen kommune. Anlægsarbejdet, der blev markeret med et første spadestik i slutningen af september, tilføjer 12 km sti til den eksisterende rute.
Når stien står færdig i foråret 2026, kan vandrere følge en sammenhængende trampesti på 79 km fra Farrislund til Vadehavet. Projektet er finansieret med 2 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 3 mio. kr. fra Kolding Kommune.
Den nye strækning får samme design som resten af stien med broer, opholdspladser, shelters og toiletfaciliteter, hvilket giver både lokale og turister mulighed for at opleve områdets smukke natur og kulturhistorie.
Stien og de tilknyttede faciliteter er klar til indvielse i foråret 2026.
