Kolding Netavis

Tredje sejr i ligaen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Kolding IF.

Lørdag eftermiddag sikrede Kolding IF Women sig tre point, da de var på besøg hos Hjørring.

Kolding IF Womens hold i Gjensidige Kvindeliga skulle lørdag spille sæsonens første udekamp. Det var mod Fortuna Hjørring.

Hjemmeholdet kom bedst fra start og efter få minutter havde Fortuna Hjørring en stor chance for, at komme foran i kampen. Men muligheden blev brændt.

Kolding IF Women kom bedre og bedre med i kampen. Det blev en jævnbyrdig kamp. Men i det 37. minut scorede Benedicte Moss Rasmussen og så var Kolding foran med 0-1.

Resultatet holdt kampen ud og blev dermed også slutresultatet.

Tilfreds cheftræner

Cheftræner Allan Drost har masser af ros til pigerne:

-Et kampforløb som former sig fuldstændig, som vi havde tænkt, at det kunne komme til på forhånd, hvor vi er meget afklarede både i vores høje og middel pres. Kæmpe skulderklap til spillerne for at eksekvere vores gameplan til perfektion. Når vi spiller så afklaret som tilfældet er i dag, såvel defensivt som offensivt, vil vi være svære at bryde ned, for flere af de andre hold i rækken, fortæller cheftræneren i en pressemeddelelse.

Kolding IF Women er kommet godt fra start i Gjensidige Kvindeliga. Det er nemlig nu blevet til en sejr i de første tre kampe. Kolding fører lige nu ligaen med ni point.

Næste kamp spilles på onsdag i Odense. Her gælder det første kamp i Gjensidige Kvindepokalen, hvor modstanderen er OdenseQ. Kampen starter klokken 17.30.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel