Kolding Netavis

Talentfuld ung flisemurer fik flot placering og hædersmedalje

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foruden den flotte placering modtog han også en såkaldt Medallion for Excellence. Det er en hædersmedalje, som gives til finalister, der markerer sig uden for podiet og opnår særligt mange point. Foto: Lasse Skov.

Kristian Bak Hansen vandt dette års DM i Skills i flisemurerkategorien og har netop repræsenteret de rød-hvide farver til EuroSkills i Gdansk. Kolding-virksomheden Alfix sponserede danmarksmesteren.

Man behøver ikke at være ældre end 21 år for at nå en milepæl i sin karriere. Det er Kristian Bak Hansen et glimrende eksempel på. Til dagligt er han i lære hos murerfirmaet Hæstrup Murerforretning i Hjørring, men tidligere på måneden konkurrerede han mod flisemurertalenter fra hele Europa til EuroSkills i den polske storby, Gdansk.

Den unge danmarksmester er stolt af at have repræsenteret Danmark i international sammenhæng:

Kristian Bak Hansen fik hele 713 point ud af 800 mulige og er meget stolt af at være blandt de bedste flisemurere i Europa.

Vil inspirere flere unge murere

Med sin deltagelse i DM og EuroSkills håber Kristian Bak Hansen at kunne inspirere endnu flere unge til at vælge flisemurer som karrierevej:

-Vi har brug for mange flere dygtige flisemurere i fremtiden. Det er et virkelig fedt håndværk, og jeg er stolt over mit fag – det håber jeg skinner igennem, når jeg konkurrerer, så jeg måske kan inspirere andre unge til at vælge samme vej, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

-Jeg vil gerne takke Alfix og alle de andre sponsorer, der bakker op omkring alle os finalister og giver os mulighed for at deltage. Det er med til at skabe opmærksomhed og forhåbentlig tiltrække flere til faget.

Alfix har været hovedsponsor for flisemurerfaget ved DM i Skills siden 2011, og Kolding-virksomheden har de seneste år også sponseret faget ved EM og VM i Skills.

Med 21 fagatleter i 20 fag stillede Danmark med det hidtil største landshold. Samlet set kom Danmark på en flot 7. plads, ud af de i alt 32 lande, der deltog i EuroSkills 2023.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel