Tirsdag, 20. august 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Vamdrup
Onsdag, 01 maj 2019 06:15

Master Fatman mindes på Godset

Jazz6000 hylder jazzmesteren Master Fatman med en mindekoncert på Godset.

Morten Lindeberg – nok bedre kendt som Master Fatman - skulle have givet koncert på Godset den 8. maj sammen med bigbandet Aarhus Jazz Orchestra.

Som følge af Master Fatmans død i slutningen af marts har Jazz6000 sammen med Aarhus Jazz Orchestra besluttet i stedet at præsentere en koncert, der hylder Master Fatmans kærlighed til musik, jazz, fællesskab og livet i det hele taget. Det skriver Jazz6000 i en pressemeddelelse.

Største personlighed i dansk musik

Master Fatman var indtil sin alt for tidlige død en af de største personligheder i dansk musik. Han var en gudsbenådet entertainer, musiker, radiovært, DJ og meget andet. Ikke mindst var han fortaler for næstekærlighed og en verden, hvor vi alle har lidt mere tid til hinanden og ikke mindst hører lækker musik.

Til mindekoncerten vil Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af dirigent Nikolai Bøgelund spille nogle af Master Fatmans yndlingsnumre. Aarhus Jazz Orchestra (tidligere Klüvers Big Band) er et 16-mand stort bigband, der består af nogle af de bedste jazzmusikere på den danske jazzscene. Orkesteret spiller årligt mere end 80 koncerter i ind- og udland og har bl.a. samarbejdet med Kurt Elling, John Scofield, Jamie Cullum og Peter Eskine. Orkesteret har besluttet at donere Master Fatmans oprindelige honorar til hans efterladte kone og deres fem børn.

Jonas Visti, der var Master Fatmans gode ven og P8-kollega, og ligesom Master Fatman har en forkærlighed for sydamerikansk og afrikansk musik, har gravet gamle og nye optagelser og videoer med Master Fatman frem i DR’s arkiver. Med disse klip og anekdoter krydret med lækker musik vil Jonas Visti fortælle om Tykmesteren og hans kærlighed til jazz og os alle sammen. Jonas Visti beskriver selv Master Fatman, som manden der har lært ham alt om radio, musik og venskab.

- Hos Jazz6000 er vi meget berørte af Master Fatmans død, men vi er glade for at have fået muligheden for at hylde ham med en mindekoncert på Godset. Vi håber, at rigtig mange her i Kolding har lyst til at sende Master Fatman en sidste kærlig tanke og sige ham tak for al den musik og kærlighed, som han har beriget os alle med, fortæller Claus Meineche, formand for Jazz6000, i pressemeddelelsen.

Billetter til mindekoncerten den 8. maj klokken 20.00 kan købes på www.jazz6000.dk eller ved indgangen.

Udgivet i Kolding

Arbejdernes Landsbank i Kolding har indgået en skelsættende aftale.

Arbejdernes Landsbank på Buen i Kolding har for nylig fået ny rengøringsleverandør, og valget er faldet på Anders Andersens Rengøring. I udvælgelsen har banken ikke mindst stillet høje krav til bæredygtighed og ordentlige arbejdsvilkår. Det skriver banken i en pressemeddelelse.

Især var det vigtigt for Arbejdernes Landsbank Kolding at finde en leverandør, der tilbyder Svanemærket rengøring. Det gjorde Anders Andersens Rengøring. I øvrigt som den første udbyder i både Danmark og Kolding.

Bæredygtighed vigtig

For banken er det afgørende, at alle leverandører udviser samfundsansvar.

- Vi vil gerne behandle vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer på en god måde. Vi arbejder med principperne ansvarlighed, nærvær og enkelhed, og det skal vores leverandører også efterleve. Det var helt afgørende for os at finde et Svanemærket rengøringsselskab. Det skyldes blandt andet et forretningsmål om, at minimum 50 procent af vores indkøb skal være Svanemærket fra 2019, siger Henrik Schneller, der er ansvarlig for aftalen hos Arbejdernes Landsbank.

Hos Anders Andersens Rengøring oplever man, at bæredygtighed spiller en stadig større rolle, når koldingensiske virksomheder skal vælge rengøringsselskab.

- Vi arbejder aktivt med FN’s Verdensmål i vores forretning, og vi er stolte over den tillid, som Arbejdernes Landsbank og mange andre nye kunder viser os på baggrund af den forretningsfilosofi, slutter Jan Kousgaard, der er driftschef for rengøringsfirmaets aktiviteter i Kolding og det øvrige Jylland/Fyn.

Udgivet i Kolding

Den koldingensiske racerkører er klar til titeljagt.

Ventetiden er langt om længe forbi. I weekenden brydes vinterens stilhed af lyden af bulderet fra de ottecylindrede DTC-racerbiler, der samles til årets første løbsweekend. Michael Markussen har sommerfugle i maven og mærker forventningens glæde forud for sæsonpremieren på svenske Ring Knutstorp, skriver Markussen Racing i en pressemeddelelse.

I vinterens løb er der nemlig sket mange forandringer for den koldingensiske racerkører. Hvor han sidste år var teamkammerat med Jan Magnussen i dennes team, er Markussen nu både racerkører og teamejer. En ændring, der gerne skal udmunde i et DTC-mesterskab når sæsonen er slut:

- Jeg synes i al beskedenhed at jeg har samlet et ægte vinderteam omkring mig til denne sæson. Der er viden, erfaring og gåpåmod i en grad, jeg aldrig har oplevet før, og det er præcis hvad der skal til for at gå målrettet efter at vinde mesterskabet, fortæller Michael Markussen, der så sent som i fredags var på Ring Knutstorp for at træne forud for sæsonstart.

- Det bliver mit første løb på banen, og jeg fik både lært banen at kende og fundet nogle vigtige elementer i bilens opsætning, så jeg føler mig virkelig parat til at tage hul på sæsonen. Nu skal den bare have gas.

Stort ansvar

Med den nye titel som teamejer er der et stort ansvar for både bil, mandskab og så den bærende kraft i motorsportens verden: Sponsorerne. Det er til gengæld ikke noget, der kan ryste Michael Markussen:

- Der er mange arbejdsopgaver. Rigtigt mange! Men de sidste sæsoner har jeg haft mit eget team til at håndtere VIP-gæster og sikre at de får de bedst mulige oplevelser til løbene. I år høster vi frugten af alle vores erfaringer, og jeg er virkelig spændt på at byde vores gæster velkommen på Ring Knutstorp.

Michael Markussen og Markussen Racing's bestræbelser på at tage DTC-titlen anno 2019 kan følges løbende på Facebook-siden Markussen Racing Club, der bliver opdateret løbende med både tekst og billeder.

Udgivet i Motorsport

Der er stor rummelighed i mange af de private virksomheder.

Det kom frem på en virksomhedskonference tirsdag på virksomheden Nowenco i Kolding, skriver netavisen Sebro Press.

Det giver håb for mange, der i dag står uden for arbejdsmarkedet.

- Det kan lade sig gøre at blive sluset ind på arbejdsmarkedet i et småjob. Og hvis det går godt, kan det måske øges til et job til 20 timer om ugen - og for nogles vedkommende ender det i fuldtidsjob, skriver Poul Erik Jensen (S) Vamdrup, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune efter sin deltagelse i konferencen.

Han påpeger endvidere, at der er også eksempler på personer, der har gennemført en faglig uddannelse - ved at benytte sig af de muligheder der er i at blive voksenlærling.

- Vi har højkonjunktur i Danmark. Derfor er det nu, vi har muligheden for at få mange flere med på vognen, hvor man bliver selvforsørgende, får øget selvværd og får en større bekendtskabskreds, lyder det fra Poul Erik Jensen.

Og han gør opmærksom på, at det er en win-win situation for den enkelte og for virksomhederne. Og dermed for vores fælles samfund.

Udgivet i Kolding
Onsdag, 01 maj 2019 05:03

Prøvekør en elcykel

Elcykler er populære som aldrig før, og man kan sjældent bevæge sig ud på en cykeltur i Kolding uden at støde på en elcykel eller to. Nu har du mulighed for at prøvekøre en elcykel.

Det har sikkert ikke gået din næse forbi, at elcykler har vundet stort indpas på cykelstierne. I løbet af de seneste fem år er salget af de elektriske cykler mangedoblet, og det er ikke længere kun pensionister, der gør brug af elcykler. Med den motordrevne hjælp og følelsen af medvind på cykelstierne er elcyklen i mange familier blevet en erstatning for bil nummer to.

Hos Design Cykler i Kolding kan man også mærke, at interessen for elcykler har taget fart i løbet af de seneste år.

- Der er en stor interesse for elcykler fra aldersgruppen 25+. Rigtig mange af vores kunder bruger elcyklen som transportmiddel, især som et alternativ for en bil nummer 2. Man kommer hurtigere frem på en elcykel og undgår samtidig sved på panden - det er rigtig godt, når man bor i en by som Kolding, der er fyldt med rigtig mange bakker, fortæller butiksejer af Design Cykler i Kolding, Christian Henriksen, i en pressemeddelelse.

Derfor sætter Design Cykler i Kolding nu fokus på elcykler og giver dig mulighed for at prøvekøre nogle af de bedste af slagsen. Det sker til Elcykel Dag lørdag den 8. maj klokken 11-17, hvor Design Cykler i Kolding og en ekspert fra elcykelproducenten Gazelle står klar til gratis at rådgive og vejlede dig til at vælge den helt rigtige elcykel.

Det er helt gratis at deltage i Elcykel Dag.

Udgivet i Kolding
Onsdag, 01 maj 2019 05:00

Det er #NEMT at stemme!

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), folketingskandidat og byrådsmedlem i Kolding, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Valgkampen er godt i gang, og alle os folketingskandidater er ude og fortælle, hvorfor der skal sættes kryds lige netop ved os.

Desværre tyder det på, at der er foruroligende mange, der ikke gider at møde op og deltage i demokratiet på valgdagen. Politikerleden er stor, og det er som om flere og flere ikke tror på at der lyttes til deres holdninger, og at gå til stemmeurnerne er spild af tid.

Intet er mere forkert! Som politikere ved vi godt at der nok ikke vindes nogen popularitetskonkurrencer, til gengæld så kan jeg love, at uanset hvilket navn man måtte sætte sit kryds ud for, så er det én der ønsker det bedste for Danmark og sit lokalområde.

Hvis du er i tvivl om hvem du skal stemme på, så kan jeg anbefale en af de utallige kandidattests, der er på nettet, eller måske ”bare” en blank seddel i urnen, men min klare opfordring er i hvert fald at du bør møde op, og gøre din indflydelse gældende. Desuden er det #NEMT.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« August 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31