Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Torsdag, 14 November 2019
Torsdag, 14 November 2019 19:15

Endelig: Mørkelagt sti får atter lys

Stien har i måneder været mørkelagt. Nu er der omsider igen kommet lys på stien ved skolen.

Stien fra Solsikkehaven/Lucernehaven/Rapshaven og hen mod Vonsild Skole har siden byggeriet ved startede været uden lys.

Og det har gjort mange - blandt andet børn - utrygge ved at benytte stien ved mørkets frembrud. Det har Kolding Netavis fået at vide af flere børn.

Og en Vonsild-borger - tidligere medlem af byrådet - Hans Erik Adsbøl - har gentagne gange henvendt sig til "by og udvikling" hos Kolding Kommune - uden at der skete noget. I følge Hans Erik Adsbøl har svaret hver gang været, at "vi sender det videre". Men som nævnt er der intet sket.

Onsdag aften benyttede Hans Erik Adsbøl igen stien - og stadig var der intet lys. Det fik ham igen til tasterne:

- Jeg fattede min computer, da jeg kom hjem, og må indrømme jeg var lidt hård i tonen. Men minsandten i dag (torsdag) klokken 15 gik jeg turen igen. Nu er der lys, endda med nye lamper, skriver Hans Erik Adsbøl på Facebook.

Dermed kan børn og andre personer igen bruge stien - og hvor stien nu igen er oplyst.

Udgivet i Vonsild

Den 20. november deler tusindvis af børn og unge fra hele landet deres drømme for at fejre FN Børnekonventionens fødselsdag. Koldings borgmester Jørn Pedersen byder velkommen, og efterfølgende er der koncert med dygtige musikere.

700 børn og unge i Kolding Kommune er inviteret til to magiske Drømmekoncerter på ”Godset”, når organisationen Barndrømmen markerer den nationale kulturindsats Go Creative med et stort offentligt arrangement på FN Børnekonventionens Fødselsdag den 20. november.

Under koncerterne vil børnene blive introduceret til den anerkendte danske komponist, Carl Nielsen, der ligesom H.C Andersen kom fra Fyn og fattige kår, men drømte stort og brugte musikken til at realisere sine drømme.

Der vil under koncerten blive afviklet et flot lysshow, som viser alle de flotte kreative værker af børnenes drømme, som organisationen Barndrømmen har modtaget på digital vis op til dagen. Koncerterne lægger også op til sang og musik, som børnene kan synge med på.

Koldings borgmester Jørn Pedersen deltager også på dagen med en kort introduktion til, hvad FN Børnekonventionen egentlig handler om.

Alle 700 børn på dagen bliver trakteret med drømmekage og kakao.

Programmet

Kl. 10.00 – 11.00: Første koncerter for 350 børn afvikles på afviklingsstedet ”Godset” i Kolding. Her deltager Koldings borgmester Jørn Pedersen også ved koncerten med indledende tale.

Kl. 12.00 – 13.00: Anden koncert afvikles for 350 børn på ”Godset” i Kolding.

Udgivet i Kolding
Torsdag, 14 November 2019 18:34

Gratis juleparkering midtbyen

På udvalgte dage omkring jul bliver det igen i år muligt at parkere bilen på de kommunale betalingspladser i Kolding midtby uden at skulle have pungen frem.

Kolding Kommune tilbyder gratis juleparkering på betalingspladserne følgende dage:

Fredag den 22. november
Lørdag den 23. november og alle lørdage herefter frem til jul
Tirsdag den 24. december-1. januar, begge dage inklusiv

- Efter ønske fra City Kolding starter vi i år med betalingsfri juleparkering allerede fredag den 22. november, når julemanden ankommer til Kolding, og hvor der vil være masser af julearrangementer. Det kan måske være svært at holde rede på, hvornår man må holde på betalingspladserne uden at betale, men vi sørger selvfølgelig for, at der bliver opsat tydelig information på alle betalingsautomaterne, fortæller trafikplanlægger Maja Meldgaard Grøndberg i en pressemeddelelse.

Sammenlagt er der 190 kommunale betalingspladser i Kolding midtby fordelt på Borchs Gård, Hyrdestræde, Låsbybanke og Ny Vestergade.

På de øvrige 2.000 kommunale p-pladser i midtbyen er det i forvejen gratis at parkere.

Udgivet i Kolding
Torsdag, 14 November 2019 05:14

Her er MusikKoldings nye eventkoordinator

Ny eventkoordinator er klar til MusikKolding.

Foreningen MusikKolding, der bl.a. arrangerer Sommer ved Søen og står for den lokale afvikling af Grøn Koncert i Kolding, har ansat ny eventkoordinator.

Det er den 38-årige Rikke Molberg Andersen, der fra et stærkt felt på flere hundrede ansøgere er blevet udvalgt til stillingen, som hun starter i allerede den 18.november. Det oplyser MusikKolding i en pressemeddelelse.

Rikke Molberg Andersen er netop flyttet til Kolding, og kommer fra Skanderborg, hvor hun i en årrække har været en ildsjæl som både frivillig leder og projektleder på Smukfest.

- Vi ser meget frem til at få Rikke med på holdet. Hendes erfaring og bankende hjerte for de frivillige kræfter kommer til at give MusikKolding og vores samarbejdspartnere de bedst mulige betingelser for succesfulde musikalske oplevelser i Kolding, fortæller formand for MusikKolding Jesper Knudsen.

For Rikke Molberg Andersen er stillingen som eventkoordinator et ønskejob. ”Jeg har med stor interesse fulgt MusikKoldings succes og foreningens mange fantastiske aktiviteter, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og til at arbejde sammen med alle de frivillige, som er engageret i MusikKolding” fortæller den nyudnævnte eventkoordinator.

Rikke Molberg Andersen skal først og fremmest arbejde med planlægning og afvikling af MusiKoldings kendte projekter, som hen over sommeren inkluderer Grøn Koncert, Sommer ved Søen, Stella Polaris og Opera på Skamling. Ud over det skal den nye eventkoordinator udvikle foreningens events og aktiviteter på længere sigt.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« November 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30