Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Vamdrup
lørdag, 22 september 2018 19:14

Kolding-pige vinder bronze i Luxembourg

Mille Fabricius vandt bronze til sæsonens første landsholdsstævne i Luxembourg.

Juniorklassen havde 20 deltagere fra 8 nationer til Lion Cup denne weekend. Her deltog den lokale Kolding-kæmper Mille Fabricius i kata (formøvelser uden modstander). Der var tæt kamp om en plads i finalen, hvor kun et enkelt point afgjorde, at Mille Fabricius skulle kæmpe om bronze. I bronzekampen var Mille Fabricius suveræn. Hun vandt kampen 5-0.

Mille Fabricius er på karatelandsholdet i kata. Det betyder at hverdagen kører efter et stramt skema.

I hverdagen skal timer og lektier passes på IBC, hvor Mille Fabricius går i 2.g. Efter skoletid skal der trænes meget. Som kæmper på landsholdet deltager hun bl.a. i træning på Sjælland og til flere sæsonkampe i udlandet.

Når Mille Fabricius er hjemme i Kolding og har afsluttet skoledagen på IBC, er der træning i Asia Sport Center og fritidsjob i Bank Nordic. Fritidsjobbet kan Mille Fabricius ikke undvære, da der er mange omkostninger forbundet med den megen rejseaktivitet, hvorfor hun også er på udkig efter sponsorer.

Om kort tid drager Mille Fabricius igen til udlandet for at deltage i stævner for det danske karatelandshold. Næste tur er til Berlin, hvorefter Pilsen i Tjekkiet er på programmet.

Karatestævnet Lion Cup i Luxembourg havde i år deltagelse af 1063 kæmpere. Det er karatelandsholdets sæsonstart og første internationale stævne for kataholdet.

Udgivet i Sport

Der er musik, humor og anekdoter på programmet, når Kim Sjøgren giver koncert i Nicolai Scene til oktober.

Det er en af Danmarks største klassiske stjerner, der gæster Nicolai Scene d. 10. oktober kl. 19.30. Ingen mindre end Kim Sjøgren kommer forbi Kolding med et show, der bestående af et kæmpe musikalsk talent, masser af humor og anekdoter fra et langt liv i musikkens verden tager publikum i hånden og giver en musikalsk oplevelse af de helt store.

Musikken har været Kim Sjøgrens følgesvend gennem hele livet. I en alder af tre begyndte han at spille violin, kun tolv år gammel blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og han debuterede allerede som 17-årig. Tre år senere blev han medlem af Det Kongelige Kapel, hvor han blev koncertmester som 22-årig - den yngste i kapellets historie.

Udover sin koncertaktivitet har han også komponeret musik til film og tv, været mentor i tv-programmet ”Vidunderbørn” og er professor i violin og kammermusik på Det Jyske Musikkonservatorium.

Kim Sjøgren optræder flittigt i det meste af verden både som klassisk solist og som stand-up entertainer.

Koncerten finder sted den 10. oktober klokken 19.30. Billetter til koncerten kan købes på www.nicolai.kolding.dk eller i skranken hos i Nicolai Kultur. Billetter i døren kan kun købes med MobilePay.

Udgivet i Kolding
lørdag, 22 september 2018 08:02

Konkursbegæring trukket tilbage

KIF Kolding er reddet fra den truende konkurs.

Fredag blev KIF Kolding reddet fra den truende konkurs, skriver TV2 Sporten. Tre tidligere spiller samt en fysisk træner havde via Håndbold Spiller Foreningen begæret klubben konkurs fordi de havde gammel løn tilgode.

Men nu er både gamle og nye investorer trådt til og har hjulpet KIF Kolding videre. Håndbold Spiller Foeningen har trukket konkursbegæringen tilbage:

- Vi har fundet en god løsning, som alle parter er glade for, og i dag (fredag, red.) er konkursbegæringen trukket tilbage fra spillerforeningen, så vi er glade. Det er en fornøjelse at stå i hallen i dag, fortæller KIF Koldings bestyrelsesformand, Brian Stein, til TV2 Sporten.

Dermed er mødet i skifteretten i Kolding på mandag aflyst.

Udgivet i Sport
lørdag, 22 september 2018 07:53

Prinsesse besøger Kolding

Prinsesse Marie skal deltage i to arrangementer i Kolding.

Fredag den 28. september får Kolding royalt besøg, når prinsesse Marie gæster Kolding.

Prinsesse Marie skal deltage i "A Conversation with President Barack Obama", der foregår på Syddansk Universitet i Kolding. Det sker om formiddagen.

Fredag eftermiddag lægger prinsessen turen forbi Koldinghus. Her skal hun se udstillingen "Magtens Smykker", hvor smykker fra det danske kongehus også er udstillet. Det fremgår af Kongehusets kalender.

Udgivet i Kolding
lørdag, 22 september 2018 06:28

Usaglige angreb på S

Læserbrev af Elvis Comic (S), byrådsmedlem, Gotthardpasset 8, 6000 Kolding.

Chokerende at træde i små sko - beskyldninger om at Poul Erik Jensen skriver et læserbrev desperat og at jeg er blevet sendt i byen med historien om: at vi er ærgerlige over, at nogle udvalg skal spare op mod 20 millioner kroner og andre udvalg går fri.

Det er da at digte historier, så man tror det er løgn. Men igen viser det lidt om Søren Rasmussens politik og måde at være på i Kolding Byråd. Ærgerligt men virkelighed.

Angreb og beskyldninger kommer der mange af. Det er useriøst. Borgerne ved, at Socialdemokratiet ikke er ude på at skære i servicen, men tværtimod vil Socialdemokratiet altid arbejde for en god velfærd som både gælder ældre, børn og handicappede.

Men det er klart, man skal markerer sig overfor sine vælgere og det formår Søren Rasmussen, at gøre - dog stadigvæk med usaglige angreb på Socialdemokratiet. Usmageligt og ærgerligt.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30