Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Vamdrup
lørdag, 15 september 2018 19:32

"Swinger-Ole" går konkurs med gården

Den kendte landmand fra Kolding er gået konkurs.

Ole Andersen blev i 2015 landskendt som "Swinger-Ole" i TV2-programmet Landmand søger kærlighed.

Ole Andersen, der i 1992 overtog gården på Hulskovvej i Sønder Vilstrup ved Kolding, er gået konkurs, skriver jv.dk.

Det har i mange år ellers været et tilløbsstykke for borgere i Kolding-området, at se køerne blive sluppet på græs ved den årlige "øko-dag".

I følge jv.dk er det Ole Andersen selv, der har begæret sit landbrug konkurs. Advokat Søren Christensen Volder, der er partner i Bech-Bruun, er indsat af skifteretten som kurator til at redde trådene ud i konkursboet.

Udover ejendommen er der 200 malkekvæg.

I TV2-programmet fandt Ole Andersen kærligheden sammen med sin Gitte. De blev gift den 10. december 2016 i Sønder Vilstrup Kirke.

Udgivet i Kolding

Branden kom heldigvis hurtigt under kontrol.

Trekantbrand station Kolding blev fredag aften ved 21.30-tiden alarmeret til brand i en lejlighed på Buen i Kolding.

Der var en kraftig røgudvikling, da flere brandbiler ankom til stedet:

- Branden startede i en tørretumbler. Heldigvis kom der hurtigt styr på branden. Branden var årsagen til, at der nu er røg- og sodskader i en stor del af lejlighedskomplekset, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Nielsen, til Kolding Netavis.

 Fire personer måtte en tur på Kolding Sygehus til tjek for røgforgiftning. De er dog udskrevet igen, oplyser politiet.

Buen var spærret et stykke tid, mens brandvæsen, ambulance og politi var på stedet.

Udgivet i Kolding
lørdag, 15 september 2018 10:01

Indbrud i villa: Smykker stjålet

Alarmen gik klokken 03.06.

En villa på Delken i Vonsild fik natten til lørdag ubudne gæster:

- En alarm går klokken 03.06. En vindue til et værelse blev brudt op. Tyve har været inde på nogle værelser samt badeværelset. Der er udtaget DNA-spor, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Nielsen, til Kolding Netavis.

Der blev stjålet smykker ved indbruddet.

Der er i øvrigt også videoovervågning på stedet - og det skal nu gennegås - så gerningsmanden - eller gerningsmændene måske kan blive pågrebet.

Udgivet i Kolding
lørdag, 15 september 2018 07:25

Billig bus til 67 plus

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem, Kolstrup Bygade 4, 6070 Christiansfeld.

En anderledes og hård budgetforhandling kan snart se sin afslutning, og trods busordningen for seniorer ikke er en del af budgettet, så påvirker den alligevel regnskaberne.

Jeg personligt har det fint med, at vi gør det lettere at være frivillig, og busordningen er elsket af mange, det anerkender jeg fuldt ud, og er derfor gået med til, at der inden for seniorudvalgets egen ramme findes midler til at finansiere kortet, samtidig er der lagt en merbetaling ind på 100 kroner. Alt i alt rimeligt.

Det der er bemærkelsesværdigt ved denne beslutning er, at der efter alt at dømme, kommer en ekstraudgift i teknik- og klimaudvalgets budget grundet denne beslutning, derfor besluttede teknik- og klimaudvalget at der undersøges hvor meget det koster, som en økonomisk ansvarlig byrådspolitiker, er jeg derfor naturligvis indstillet på, at vi i fællesskab, i seniorudvalget må finde en løsning på at lukke dette hul der vil opstå i et andet udvalgs pengekasse.

Udgivet i Læserbreve
lørdag, 15 september 2018 07:21

Dyk ned i Aksel Olsens forunderlige univers

Dyk ned i Aksel Olsens forunderlige univers - i det Historiske Værksted.

I 2018 markeres 100-året for Aksel Olsens planteskole på Brændkjærhøj.

Mandag den 17. september kan man derfor besøge det historiske værksted i Bryggeriet og dykke ned i Aksel Olsens spændende liv og virke. Her kan man høre mere om plantemanden selv, se et par af hans originale akvareller, male sine egne eller se familiefotos og andet godt fra hans store plantefaglige samling – og Stadsarkivar Lene Wul vil ligeledes oplæse et udvalg af familiens breve.

Historien om det 20. århundrede på arkivet

De fleste kender Aksel Olsen (1887-1982) som planteskoleejer, planteforsker og grundlægger af Den Geografiske Have i Kolding. Hans livsværk og samling var omfattende og efterlader et stærkt vidnesbyrd om en dybt dedikeret mand. En mand dedikeret til sin gerning, men også til sin familie og ikke mindst sin by.

Mindre kendt er det, at han også privat udmærkede sig med en særlig dybsindighed, der kom til udtryk gennem kunstnerisk udfoldelse og en årelang brevveksling med familie, venner og kollegaer. Hans akvareller er i sig selv fantastiske. Ligeså er hans tanker om hans forhold til Gud og det 20. århundredes menneskeliv og begivenheder, der giver os et enestående blik ind bag ved den store fortælling om Danmark.

Fremtidens hybride samlingssted om fortiden

Det historiske værksted er stedet, hvor Kolding Stadsarkiv inviterer alle borgere ind i historien. I det historiske værksted kan man undersøge, tale om, undres og lege med historien. Værkstedet er åbent for alle – store som små – og finder fysisk sted i Bryggeriet på Kolding Bibliotek.

I forbindelse med salget af Aksel Olsens hus i 2016 fik Kolding Stadsarkiv doneret hele hans arkivalske samling, der bl.a. har gjort det muligt at fortælle en del af Aksel Olsens historie i jubilæumsbogen ”IVÆRKSÆTTERNE – da Kolding blev moderne”, men vi har også påbegyndt digitaliseringen af en lille del af den omfattende samling.

Det er ikke kun historien om en familie, planteskolen og Kolding by. Den arkivalske samling afslører en hel generations syn på livet, skolen, barndommen, verdenskrigene, Genforeningen, byfornyelse, fremtidens Kolding og ikke mindst dybere eksistentielle spørgsmål som tro, håb og kærlighed.

Historisk værksted finder sted mandag den 17. september kl. 12-18 på Bryggeriet på Kolding Bibliotek.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30