Torsdag, 19. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Artikel filtreret på dato: Tirsdag, 20 august 2019
Tirsdag, 20 august 2019 20:00

Det kørte brandbilerne efter tirsdag aften

Brandvæsnet blev kaldt til brand i Klostergården.

Trekantbrand station Kolding rykkede tirsdag aften ved 19.20-tiden til Klostergården i Kolding, hvor meldingen lød på brand.

Det viste sig dog, at der ikke var megen brand. Derfor kunne Trekantbrands tre brandbiler hurtigt returnere til brandstationen.

Udgivet i 112

Nordic Eye med Peter Warnøe og Lars Tvede skyder 10 mill. kroner i danske Plecto. I ejerkredsen får de selskab af to andre løver fra Løvens Hule, Jesper Buch og Jan Lehrmann.

Venturekapitalfonden Nordic Eye med Peter Warnøe og Lars Tvede har skudt 10 millioner kroner i den danske software-virksomhed Plecto.

Plectos forretning bygger på et visuelt KPI-system, der øger motivationen og giver medarbejdere overblik over salg, performance og ledelsesrapportering. Kundebasen i USA er allerede stor, uden at der er brugt en dollar på markedsføring. Successen har værdisat Plecto til 100 millioner kroner og bragt firmaet i søgelyset hos garvede investorer som Peter Warnøe, Jesper Buch og Jan Lehrmann, oplyses det i en pressemeddelelse.

Med investeringen kan Plecto komme endnu tættere på nuværende og potentielle kunder i USA samt skalere og tilpasse KPI-platformen til flere brancher. Plecto vil også ind på det attraktive britiske marked, hvor effektiv perfomancemåling er i høj kurs.

Om millioninvesteringen i Plecto siger investor Peter Warnøe:

- CEO Kristian Øllegaard har på bare syv år etableret Plecto som et performancedrevet og motiverende værktøj, der vækker interesse verden over uden at bruge en eneste krone på international markedsføring. Kunderne kommer simpelthen af sig selv, og det gør Plectos platform yderst interessant i sig selv.

Medinvestor Lars Tvede lægger vægt på virksomhedens internationale mindset og værdier:

- I USA har man et stort fokus på at levere resultater. Plectos platform er bygget op om skandinaviske værdier som den enkelte medarbejders motivation og en positiv tilgang til performance på arbejdspladsen. Derfor har satsningen på datadrevet og personlig performance båret frugt, siger Lars Tvede og fortsætter:

- De er lykkedes med at fusionere dansk og amerikansk arbejdsmentalitet til perfektion, og det har vi selvfølgelig været meget interesserede i at investere i.

Målet er et amerikansk erobringstogt

Efter den seneste funding-runde, der ifølge Kristian Øllegaard været meget tilfredsstillende og effektiv, har Plecto-stifteren og folkene bag ambitioner om at erobre flere markeder. Det er kun muligt med de rette samarbejdspartnere, der for Kristian Øllegaard er altafgørende for at drive Plecto:

- Vi går sindssygt meget op i at arbejde sammen med mennesker, som deler Plectos DNA og tilgang til det pågældende marked. Og det er uanset, om vi rekrutterer eller henter investeringer. At få de rigtige folk med ombord er altid en gevinst for Plecto og de kunder og medarbejdere, vi hjælper hver dag. At få Peter Warnøe og Lars Tvede med ombord gør Plectos USA-eventyr sjovere, men også meget mere driftssikker, fordi vi med investeringen kan forløse Plectos potentiale til at differentiere sig endnu mere fra konkurrenterne, siger Kristian Øllegaard og slutter:

- I Plecto er det vores mål hele tiden at vækste og udkomme på flere markeder. Det gør vi ved at tilbyde en service, der rent faktisk er relevant for vores kunders business – uanset branche og type af virksomhed. Plecto henvender sig til virksomheder, der brænder for at performe samt involvere deres medarbejdere i real-time, og det er noget, vi kan levere i hele verden.

Udgivet i Kendte
Tirsdag, 20 august 2019 06:04

Ingrid vinder en bil

Spændingen er nu udløst.

Lions Bramdrupdams stort anlagte 40 års jubilæums Bilnøglelotteri 2019, hvor en Honda Jazz 1.3 i VTEC til en værdi af 157.000 kroner var hovedgevinsten, har fundet sin vinder hos Autocentralen.

Den glade vinder er Ingrid Jørgensen, Bramdrupdam.

- Bilnøglekuverten har jeg købt hos Lions Bramdrupdam medlemmerne Børge Vogensen og Ole Ahrendt en dag, hvor de solgte dem udenfor SuperBrugsen i Bramdrupdam, fortæller Ingrid i en pressemeddelelse fra Lions Bramdrupdam.

Lotteriet har budt på over 180 andre gevinster.

Ingrid Jørgensen kan nu blive rigtig godt kørende i sin nyvundne Honda Jazz.

Hun kom mandag ind hos Autocentralen i Kolding for at prøve om nøglen hun havde investeret i, passede i en Ruko hængelås. Da hun stak nøglen i låsen, kunne hun dreje den og låsen gav et klik og var åben. Bilen blev hendes.

Bilnnøglelotteriet blev en succes, hvor Lions Bramdrupdam har fået penge ind til at donere primært i lokalområdet.

Udgivet i Kolding
Tirsdag, 20 august 2019 05:54

Her er hovednavnet på Jazz I Trekanten

Den israelsk-amerikanske komponist og kontrabassist Omer Avital, der er er af sin generations største jazzmusikere, er hovednavnet på årets jazzfestival Jazz i Trekanten.

Igen i år præsenterer den lokale jazzforening Jazz6000 hovednavnet under den årlige jazzfestival Jazz I Trekanten.

I år gæster den israelsk fødte kontrabassist og komponist Omer Avital Godset, hvor han giver koncert sammen med sin kvintet Omer Avital Qantar, skriver Jazz6000 i en pressemeddelelse.

Amerikanske Downbeat kalder Omer Avital for en af jazzens absolut største nyopdagelser de seneste to årtier. New York times kalder ham ganske enkelt for ”extraordinary”.

Omer Avital har udgivet en lang række af internationalt skamroste albums og vundet et hav af priser for sin nyskabende jazz. I 2006 vandt hans album ”Suite Of The East” fx den franske pris ”Album of the Year” og blev kåret som “Top Ten Jazz Album” af amerikanske NRP Music. I 2018 udgav Omer Avital albummet Qantar, som har fået mindst lige så mange roser med på vejen i ind- og udland.

Omer Avital er også blevet kaldt for en af den moderne jazz’ musikalske og visionære pionerer, der især er kendt for sin dansende spillestil på kontrabassen. Hans musik kombinerer det bedste fra hans hjemland med moderne newyorkerjazz på en nærmest uhørt sofistikeret måde. Hans musik er yderst melodisk jazz båret af nordafrikanske og groovy rytmer, der swinger derudaf i tæt samspil med mellemøstlige og amerikanske toner.

Med sig i Kolding har Omer Avital fire af sine israelske landsmænd, som ligesom Avital selv i dag er bosiddende i Brooklyn: Eden Ladin på klaver, Asaf Yuria på sopran- og tenorsaxofon, Alexander Levin på tenorsaxofon og Ofri Nehemya på trommer. Disse stjernemusikere har alle været med til at sætte israelsk jazz eftertrykkeligt på verdenskortet og gjort kvintetten efterspurgt i hele verden, hvor de har spillet på de allerstørste og eksklusive jazzfestivaler og jazzklubber.

- Hos Jazz6000 er vi derfor meget stolte over at kunne præsentere kvintetten under årets jazzfestival i Trekantområdet. Jeg har selv hørt orkesteret før og kan godt love, at det bliver en helt sublim koncert, som garanteret vil få jazzelskere fra hele landet til at tage turen til Kolding, fortæller Claus Meineche, der er formand for Jazz6000.

Koncerten finder sted på Godset den 30. august klokken 20. Billetter kan købes på www.Jazz6000.dk.

Udgivet i Aktiviteter

Der skal bygges et helt nyt anlæg i Kolding.

Borgere i Kolding kan i øjeblikket se en del aktivitet omkring to af de store 60/10 kV-elforsyningsstationer i byerne.

Tre-For El-net er i fuld gang med at renovere stationerne på Svineryggen i Kolding og på Nørremarken i Vejle.

- Vi har besluttet os for at foretage en totalrenovering af begge stationer. Det gør vi for at sikre en fortsat stabil forsyning af el i områderne,  siger Per Sørensen, elforsyningschef i Tre-For El-net i en pressemeddelelse.

-Ikke en ukompliceret opgave

Begge stationer er bystationer, der forsyner en blanding af bolig- og industriområder, med hovedvægt på industriforsyning. Og det er ikke en ukompliceret opgave, forklarer Per Sørensen:

- Når vi bygger en helt ny station er der ikke igangværende drift at tage hensyn til. Men når der er tale om en renovering, så er det vigtigt at sikre, at den aktuelle drift bliver varetaget sideløbende. Det gør det lidt mere omstændeligt, men vi bestræber os naturligvis på at sikre, at ingen bliver berørt af renoveringen, siger han.

Ingen plads til uregelmæssigheder

Renovering af et igangværende anlæg betyder i praksis, at der lægges beslag på alle tilgængelige forsyningsmuligheder, og at el-nettet i perioden vil være maksimalt udnyttet. Der vil derfor ikke være plads til uregelmæssigheder på nettet, mens arbejdet pågår.

- Skulle der opstå en fejl på el-nettet, så kan der forekomme afbrydelser, mens vi renoverer. Men det er noget, vi er opmærksomme på, og vi gør, hvad vi kan for at undgå det, fortæller Per Sørensen.

Stationen på Nørremarken får en ny tilbygning, mens der på Svineryggen ikke er plads til yderligere bebyggelse. Derfor skal det gamle anlæg på Svineryggen demonteres og et nyt anlæg skal bygges op.

Renoveringerne vil tage cirka tre måneder og er blevet påbegyndt mandag.

Svineryggen i Kolding forsyner 7.200 kunder, og Nørremarken i Vejle forsyner 3.500 kunder. Tre-For El-net har ialt 48 styk 60/10 kV-transformerstationer, som tilsammen forsyner alle 140.000 kunder i Trekantområdet. I de kommende år vil Tre-For El-net re-investere i en række elforsyningsanlæg for at opretholde den høje leveringssikkerhed, som borgerne i forsyningsområdet pt oplever.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Oktober 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31