Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: onsdag, 25 juli 2018
onsdag, 25 juli 2018 19:28

Blev klogere på krigen i 1864

Den danske sabel, model 1854, også kaldet "gravkorset", er et dansk sidevåben, som blev udleveret til de menige soldater under krigen i 1864.

Den har fået tilnavnet "gravkorset", da skæftet ligner det kristne kors, og fordi sværdet udover kamp også blev brugt til at markere de danske døde soldater på slagmarken, skriver netavisen Sebro Press.

Det var blot en ting af mange, som tilhørerne til et foredrag af Hasse Jespersen - entusiast på området - fik at vide, da han slog lejr i Grænse- og Genforeningsmuseet i Christiansfeld.

Hasse Jespersen var i øvrigt til lejligheden i klædt i typisk feltmæssig udrustning fra 1864-krigen. Han fortalte videre, på ”gravkorset” var soldatens nummer indgraveret, så man kunne identificere den enkelte faldne soldat, som enten ofte var blevet begravet i en fart - eller som slet og ret lå, hvor han faldt.

Desværre tillod politiet og brandmyndighederne ikke under Hasse Jespersens besøg en eller planlagt affyring af soldatens forladegevær - et miniégevær, årgang 1822.

Udgivet i Christiansfeld
onsdag, 25 juli 2018 19:15

Politiker: -Glem alt om nyt rådhus

I følge byrådspolitikeren fra Vamdrup kan der skydes en hvid pil efter et nyt rådhus i Kolding.

Den socialdemokratiske gruppeformand, 2. viceborgmester Poul Erik Jensen, siger det lige ud. Skrot alle tanker og planer om at bygge nyt rådhus i Kolding. I hvert fald på nuværende tidspunkt, skriver netavisen Sebro Press.

- Jeg har meget svært ved at se, at der kan blive råd til et nyt rådhus i Kolding til op mod 400 millioner kroner. Kommunekassen vil i forvejen være under stort økonomisk pres i de kommende år – og det bliver jo ikke bedre af udsigten til et underskud på 100 millioner kroner, allerede inden, vi er kommet i gang med at behandle 2019-budgettet. Kolding hører i forvejen til 20 kommuner i landet med den laveste likviditet, så vi kan just ikke prale med, at det går særligt godt i Kolding, siger Poul Erik Jensen til Sebro Press.

Han gør i samme forbindelse opmærksom på, at kommunen uden penge i kassen står over for store investeringer i en ny ringvej, Dalby Skole og Marina City:

- For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at der er nok penge til, vi kan holde fast i kernevelfærden. Det gælder såvel børnepasning, skoler, syge- og ældreområdet, så jeg kan ikke se, at der nu pludselig også kan blive råd til at bygge nyt rådhus, siger Poul Erik Jensen.

Udgivet i Vamdrup

Myndighederne har som følge af den vedvarende tørke samt udsigt til hedebølge i Danmark samlet en række råd og anvisninger til borgerne.

DMI oplyser, at den hedebølge, som har ramt Danmark, ser ud til at fortsætte de kommende uger. Myndighederne følger den ekstraordinære vejrsituation tæt og er nu klar med en række råd og anvisninger til, hvordan man skal forholde sig i varmen.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Det er en ny situation i Danmark med så lang tids tørke kombineret med hedebølge. Derfor har vi valgt at samle myndighederne og aktivere NOST, National Operativ Stab, siger Per Jensen, som er vicepolitiinspektør i Rigspolitiet og stabschef i NOST, og fortsætter:

- De danske myndigheder har fået mange henvendelser fra borgere, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler, der gælder i de ekstraordinære vejrforhold. Derfor har vi sammen lavet en fælles udmelding, hvor borgerne kan finde svar på deres spørgsmål.

Herunder kan du blandt andet finde oplysninger og svar på spørgsmål om afbrændingsforbud, badevandskvalitet og forebyggelse af dehydrering:

Oversigt over afbrændingsforbud i de danske kommuner: (Beredskabsstyrelsen)

Gode råd til at undgå hedeslag og dehydrering: (Sundhedsstyrelsen)

Varme- og tørkesituationen udenfor Danmarks grænser: www.um.dk, eller på appen ”Rejseklar” samt på Facebooksiden ’Udenrigsministeriets borgerservice’.

Udvilkling i det danske vejr – lokalt og på landsplan: (DMI). På www.meteoalarm.eu kan man se, om der er risiko for naturbrande i andre lande.

Informationer om badevandskvalitet: www.mst.dk (Miljøstyrelsen) - spørgsmål vedrørende drikkevand bedes rettet til det lokale vandselskab, evt. kommunen.

Råd til og regler for at undgå brand på naturoplevelser: (Naturstyrelsen)

Udgivet i Syddanmark
onsdag, 25 juli 2018 14:56

Lottovinder: -Kollegaerne får is

En kvinde i 50’erne fra Kolding Kommune blev i weekenden den heldige vinder af seks millioner skattefrie kroner i Lotto.

Kvinden, der er Plus-abonnent og har spillet med en blanding af sine egne og nogle tal, hun har arvet fra sin mor, tjekker aldrig tallene om lørdagen, når de bliver trukket, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Hun opdagede således først om mandagen, at hun i fremtiden kan kalde sig millionær, fortæller hun, da Danske Spil fanger hende på telefonen.

- Jeg sad på arbejde og tjekkede min mail, og så var der en besked fra Danske Spil om, at jeg havde vundet de seks millioner og 50 kroner. Jeg synes beløbet så mærkeligt ud. Ja, det hele så mærkeligt ud, og jeg måtte have en kollega til at læse mailen. Hun spærrede også lige øjnene op, men for at være sikker på, at det var rigtigt, at jeg havde vundet, måtte jeg lige ringe ind til Danske Spil, lyder det.

Arbejder i en brødvirksomhed

Kvinden, der arbejder i en brødvirksomhed i Kolding, gik udenfor for at ringe, mens hendes kollegaer stod indenfor og heppede.

- Det viste sig jo, at det simpelthen var rigtigt. Så begyndte jeg bare at hyle. Og kiggede op i himlen og sagde ”TAK”.

Det er nemlig ikke uden betydning, at vinderkuponen indeholdt nogle af de rækker, som kvinden har arvet fra sin mor.

- Vi har været igennem flere hårde følelsesmæssige ting i vores liv. Blandt andet mistede jeg min mor på en meget tragisk baggrund. Så disse penge skal bare bringe ny glæde og nye muligheder ind i vores liv.

Siger ikke op

Kvinden har dog lovet sin chef, at hun ikke siger op, nu hvor hun er blevet millionær.

- Nej, vores hverdag fortsætter som hidtil. Men det giver jo en mulighed for, at blive pensioneret lidt før, hvis man får brug for det. Men jeg elsker mit job. De har været så søde og glade på mine vegne, så i dag (onsdag) giver jeg is til alle, der er på arbejde.

Pengene falder på et tørt sted, forklarer kvinden. Familien har blandt andet skulle afholde to store fester i år, så kvinden var lidt nervøs for, hvordan der skulle være råd til at fejre hende og mandens kommende kobberbryllup.

- Det er jo heldigvis slet ikke et problem nu. Vi har allerede booket lokaler, siger hun med et grin.

Foreløbig er det kun parrets nærmeste venner og så kvindens kollegaer, der har hørt om gevinsten, da hun gerne vil overbringe nyheden personligt til sine børn, bonusbørn og søstre.

- Det er virkelig svært at sidde med sådan en viden uden at kunne dele det med den nærmeste familie. Men nogle af dem er på ferie eller bor et stykke væk. Så jeg er nødt til at vente.

Den glade vinder har allerede besluttet sig for, hvad nogle af pengene skal bruges til – noget som hun altid har drømt om at købe, hvis hun fik råd.

- Drømmen har altid været en Volvo XC 90, men den kan ikke være garagen. Så jeg køber nok en XC60 i stedet for. Og min mand vil gerne have en motorcykel. Derudover skal haven shines op, og vi skal forkæle børn, svigerbørn og børnebørn. Jeg tror blandt andet, vi skal ud at rejse sammen. Det er jo så dejligt, at man nu har mulighed for at invitere dem med på en længere tur.

Udgivet i Kolding

Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Kolding, hvor de første 50 kunder kan få et års forbrug af burgere.

Sunset Boulevard slår nu dørene op til en spritny restaurant på Vejlevej over for Kolding Storcenter. Den nye restaurant, der også har drive in, skal især tiltrække kunder blandt de mange trafikanter, der hver dag kører på Vejlevej.

På åbningsdagen får de første 50 kunder, der køber en stor menu, et års forbrug af burgere kvit og frit, skriver Sunset Boulevard i en pressemeddelelse.

- Det er om at være tidligt ude, når vi slår dørene op til de nye lokaler. De første 50 kunder, der køber en stor menu, får nemlig et kuponhæfte, der kan bruges til at indløse én gratis burger hver eneste uge i et helt år, fortæller Lene Sørensen, der er ny restaurantchef hos Sunset Boulevard på Vejlevej 243 i Kolding.

Forbilledlig restaurant

I forbindelse med åbningen er Lene Sørensen, der indtil nu har drevet kædens restaurant på den anden side af Vejlevej i Kolding Storcenter, ansat som restaurantchef i den nye restaurant. Hun har arbejdet i 17 år hos Sunset Boulevard, hvor hun tidligere på året blev kåret som Årets Restaurantchef, og hun har været med til at åbne syv af kædens restauranter.

- Der er høje forventninger til den nye restaurant, og personalet har forberedt sig i halvanden måned op til åbningen, så de kan levere en god oplevelse og den bedste service. Restauranten kommer til at danne rammen for blandt andet medarbejdertræning og produktudvikling, og derfor skal den samtidig være et godt forbillede for alle de andre, siger Lene Sørensen.

Trafikanter i sigte

Placeringen ud til den meget befærdede indfaldsvej rummer ifølge restaurantchefen et stort potentiale, og drive in-muligheden synes oplagt.

- Indtil nu har kunderne i området været de handlende i storcenteret, men med en restaurant med drive in lige ud til en af Koldings hovedfærdselsårer satser vi på at lokke mange trafikanter til at holde ind og få stillet sulten eller tage mad med hjem til familien, siger Lene Sørensen.

Den nye Sunset Boulevard i Kolding slår dørene op torsdag den 2. august klokken 10 i de nye lokaler på Vejlevej 243.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31