Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: tirsdag, 09 oktober 2018
tirsdag, 09 oktober 2018 19:14

Mindfulness på fabrikken

Fabriksarbejderne på Isover-fabrikken i Vamdrup droppede tirsdag hjelm og sikkerhedssko. I stedet satte de fokus på deres krop, trivsel og sundhed.

Producenten af isolering, Isover i Vamdrup, sætter hvert andet år fokus på miljø, sundhed og sikkerhed. 179.000 medarbejdere i koncernen over hele verden deltog tirsdag i arrangementet, skriver Isover i en pressemeddelelse.

I Vamdrup deltog omkring 200 medarbejdere, hvor de hev arbejdsdagen ud af kalenderen. I stedet satte de fokus på kroppen, sindet og sikkerheden på arbejdspladsen. Fokus på bæredygtighed og på bæredygtig produktion er et must for koncernen, hvilket kommer til udtryk fx i arbejdet med at mindske energiforbruget og genbruge affald.

Men bæredygtighed har flere ben at gå på og handler i høj grad også om mennesker og den enkelte medarbejders trivsel, sundhed og sikkerhed – fordi mennesket bag maskinerne udgør et bærende element i enhver bæredygtig produktion. Og hvis kroppen og sindet er i balance, vil det også have positiv effekt for koncentration og opmærksomheden på blandt andet sikkerhed.

Workshops, oplæg og træning

På den såkaldte EHS Day (Environment, Health and Safety) samles medarbejdere på Isover i workshops, oplæg og træning på området – medarbejderne bruger blandt andet dagen på mindfulness, trivsel, ergonomi på arbejdspladsen og i bilen og antiinflammatorisk kost, som også serveres i kantinen den dag.

Dette grundlæggende fokus, der får særlig opmærksomhed på EHS dagen, kommer i det daglige til udtryk i lokale indsatser, som gennem årene har ført til, at antallet af hændelser og mindre ulykker i Norden og Baltikum er faldet med omkring 80 procent over de seneste 10 år. Blandt andet kunne Isover-fabrikken i Vamdrup tidligere i år fejre 3.000 dage uden en eneste ulykke uden fravær. Det skrev Isover tidligere i år i en pressemeddelelse.

Isover bruger op til 80 procent genbrugsglas til at producere deres isoleringsprodukter.

Udgivet i Vamdrup
tirsdag, 09 oktober 2018 03:16

Borgerbudgetter gav penge til fem projekter

Fem projekter fik 15.000 kroner i weekenden, da borgerbudgetteringsprojektet Brændkjær Bestemmer gik i luften for 7. gang.

Siden 2013 har politikerne afgivet magten og økonomisk kompetence til 5.800 borgerne i Brændkjær i Kolding, så de årligt selv kan bestemme, hvad der skal sættes gang i af aktiviteter i deres lokalområde. Lørdag dystede seks borgerprojekter således om fem gange 15.000 kroner.

- Vi politikere skal turde give noget af magten fra os og lade de borgerne selv bestemme. Vi kan ikke vide, om det er en Tarzanbane, en madklub eller noget helt tredje, der er brug for. Ved borgerbudgettering stiller vi penge til rådighed, men det er lokale selv, der beskriver projekter, indhenter tilladelse og mobiliserer opbakning til de indkomne forslag, forklarer Karina Lorentzen, social- og sundhedsudvalgsformand, i en pressemeddelelse.

Siden Brændkjær Bestemmer startede, har området fået mange flere og forskelligartede foreninger, som laver aktiviteter, en lokal legeplads, en byfest og mange andre initiativer med en saltvandsinsprøtning på 15.000 kroner til at styrke det lokale fællesskab.

Penge til fem projekter

Det 7. Brændkjær Bestemmer gav først og fremmest penge til at videreudvikle byfesten, som allerede har været afholdt en gang. Den samlede 2.000 mennesker og gav både penge og medlemmer til den forening, der kæmper for en lokal hal.

- Det vigtigste med borgerbudgetterne er, at vi får skabt nogle fællesskaber, og jeg synes, vi får meget for pengene. Det giver sammenhold, noget at gå til, og flere lærer hinanden at kender i lokalområdet. Jeg vil rigtigt gerne udvide muligheden for borgerbudgetter til andre områder af kommunen, fortæller Karina Lorentzen.

Der faldt også penge af til en bog, der skal beskrive områdets historie, aktiviteter for ældre og børn samt den lokale legeplads, som besøges af hundreder af børn og voksne hver uge.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Oktober 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31