Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Tag med på strandsafari i skolernes sommerferie. Pressefoto. Tag med på strandsafari i skolernes sommerferie. Pressefoto.

Strandsafari i skolernes sommerferie

Skrevet af  mandag 25. juni 2018 | 16:23

I skolernes sommerferie kan du komme på strandsafari.

Er der hest i en hestereje og hvorfor har krabben egentlig to tissemænd? Tag med på strandsafari i skolernes sommerferie ved de fire Blå Flag strande og bliv klogere på dyrelivet på det lave vand.

Udstyret med net og akvarier kan hele familien i fællesskab fange rejer, krabber og små fisk fra mandag til torsdag i uge 27, når kystmedarbejder Timm Jäger fra Kolding Kommune hver dag holder strandsafari ved en ny Blå Flag strand i Kolding.

Der er mulighed for at låne net og lupper, smage på en reje og i det hele taget få nogle skønne timer med børnene ved strande. Medbring gummistøvler eller bare tæer og opsmøgede bukser. Det er også helt i orden at have madkurven med og nyde aftensmaden i selskab med dyrene.

Her er der strandsafari

Mandag den 2. juli 2018 kl. 15-17 – Grønninghoved Strand
Tirsdag den 3. juli 2018 kl. 15-17 – Hejlsminde Strand
Onsdag den 4. juli 2018 kl. 15-17 – Binderup Strand
Torsdag den 5. juli 2018 kl. 15-17 – Løverodde Strand

Find en oversigt over alle Kolding Kommunes strande og strandsafarier her.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30