Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Søndag, 21 Oktober 2018
Søndag, 21 Oktober 2018 16:40

Fejrer fællessangen og fællesskabet

Fællessang og fællesskab er i fokus, når Nicolai Kultur 1. november fejrer den danske sangskat med arrangementet Nicolai synger.

Tag højskolesangbogen under armen og mød op med en velsmurt stemme, når Nicolai Kultur i forbindelse med Spil Dansk Dagen byder til en aften i fællessangens og fællesskabets tegn den 1. november klokken 19.30 under navnet Nicolai synger.

Aftenens vært er forstander på Engelsholm Højskole, Jakob Bonderup, der er opflasket med højskoletraditionen og højskolesangbogen. Han besidder en stor viden om højskolesangbogens indhold og sad med i redaktionen af den nyeste udgave af den. Til Nicolai synger vil Jakob Bonderup både spille til sangene, synge for og sidst men bestemt ikke mindst fortælle om sangene, komponisterne og forfatterne.

- Fællessang er det sted, hvor vi både lytter efter os selv men også de andre stemmer i fællesskabet og skaber en fælles klang, siger eventkoordinator i Nicolai Kultur, Jon Hededal og fortsætter:

- Nicolai er fælles om kulturen, og derfor giver det god mening, at vi byder indenfor til en aften, hvor det er fællessangen, der er i fokus.

Har man ikke selv en højskolesangbog, så har Nicolai Kultur et begrænset antal, som publikum kan låne til arrangementet.

Der er fri entré til arrangementet. Du kan reservere en billet på www.nicolai.kolding.dk.

Udgivet i Kolding
Søndag, 21 Oktober 2018 13:19

Drengen der ville være vægtløs

Hvordan slipper man væk fra hverdagens trivialiteter og får mulighed for at forfølge sine drømme?

Det spørgsmål stiller Folketeatrets hverdagskomedie, ”Drengen der ville være vægtløs”, når den opføres for Kolding Teaterforening søndag d. 28. oktober.

”Drengen der ville være vægtløs” er en skæv og underfundig komedie om, hvor svært det er at få lov til at se så langt som mod stjernerne, når horisonten for ens nærmeste er dagens varme ret fra Grillen.

René er en overvægtig nørd, som stadig bor hjemme hos sin migræne-ramte mor. Før hans far døde, skaffede han René en læreplads hos den lokale blikkenslager. Men René vil ikke være VVS’er – han vil være astronaut. Han drømmer om at flyve højt op i himmelrummet – ikke om at vade rundt i andre folks kloakslam. Han drømmer om at bo i sin egen lejlighed i storbyen – ikke om at hænge fast i barndommens provinsby med en omklamrende mor og en insisterende chef, der gerne vil overtage pladsen efter Renés far. Renés eneste venner, Theis og Winnie, drømmer også om at finde vejen væk: Theis fifler med at score nogle hurtige, men lyssky, penge. Winnie drømmer om at vinde en sangkonkurrence og blive berømt.

”Drengen der ville være vægtløs” er skrevet af en af de mest interessante og pt. mest spillede dramatikere i Danmark, den prisvindende Thomas Markmann. På scenen ses Nikolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuther og Mette Klakstein Wiberg.

”Drengen der ville være vægtløs” kan ses på Comwell Kolding Teater, og forestillingen starter klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Oktober 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31