Kolding Netavis

SF om Kolding Havn

Læserbrev af Hans Holmer (SF), medlem af Kolding byråd, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Dilemma: Skal vi stå på kajen og se at skibet lægger fra kaj uden os om bord, og dermed blive sejlet agterud? – Eller skal vi hoppe op på dækket og tage roret, så vi får sat den rette kurs fra start?

SF har i mange år kæmpet for at der skal være en erhvervshavn i Kolding, samtidig med at SF har været optaget af at binde havnen bedre sammen med byen og få boligbyggeri på havnen. Hidtil har SF konkluderet at boligbyggeri og erhvervshavn ikke kan eksistere side om side.

Som I formentlig har læst i pressen var der ikke et politisk flertal for at bevare en erhvervshavn. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en svær beslutning, at være med til på sigt at lukke havnen ned og dermed også arbejdspladser.

Når vi er med i aftalen så har det været for at få indflydelse. Vi har i SF lagt særligt vægt på er at bevare arbejdspladserne i kommunen ved at få kortlagt beskæftigelsesmulighederne for medarbejderne som arbejder på havnen.

Vi har også fået med at naturen er tænkt ind fra starten og at boligsammensætning er med eje, leje- og almene boliger og områderne sikres offentlig tilgængelighed. Det har været vigtigt for os at midtbyen og havnen bliver bundet bedre sammen, adgang for alle til vand og der ændres på de udfordringer der med infrastrukturen i området.

Vi synes at vi har fået sat nogle markante aftryk i den aftale der er indgået. Når det så er sagt, så havde vi gerne set at processen havde været mere inddragende. Nu må vi kigge fremad- Nu er rammerne der til at vi løser de udfordringer der på sigt opstår i forhold til arbejdspladser og hvordan vi udvikler området.

I SF har vi på sinde at sikre videst muligt inddragelse i Havnens fremtid.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *