Søndag, 17. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Christel Schaldemose havde byrådsmedlem Elvis Comic med sig hele dagen. Privatfoto. Christel Schaldemose havde byrådsmedlem Elvis Comic med sig hele dagen. Privatfoto.

Schaldemose på valgtur i Kolding

Skrevet af  04-05-2019- 07:09:53

Europa-Parlamentsvalget står for døren.

Socialdemokratiet er både klar til Europa-Parlamentsvalget og til Folketingsvalget og de arbejder ihærdigt på, at få genvalgt deres to kandidater - henholdsvis Christel Schaldemose til Europa-Parlamentet og Christian Rabjerg Madsen til Folketinget.

Fredag var dedikeret til EU-valgkamp i Kolding Kommune. Christel Schaldemose var på besøg i Kolding.

Dagen startede i Floraklubben i Kolding, efterfulgt af en debat på Eltang Skole og senere gadeaktioner ved henholdsvis Liva Stormarked på Galgebjergvej i Kolding og Kolding midtby:

- Dagen har langt hen ad vejen været, som en rigtig valgkampsdag skal være. Jeg har talt med en masse mennesker her i Kolding, som jeg normalt ikke taler med. Det er dejligt at komme ud og gøre Europa-Parlamentets arbejde mere nærværende og forståeligt for mange koldingensere, siger Christel Schaldemose i en pressemeddelelse.

Hun har siddet i Europa-Parlamentet i 12 år. Her har hun særligt kæmpet for de ting, der betyder noget for hverdagen. Eksempelvis at få sundhedsskadelige stoffer ud af legetøj, fødevarer og hudplejeprodukter, at få mindre luftforurening, samt gøre noget ved social dumping.

Byrådsmedlem med på turen

Christel Schaldemose havde Elvis Comic, medlem af Kolding Byråd, med sig hele dagen:

- Jeg er rigtig glad for, at Christel lægger vejen forbi Kolding Kommune. EU er utrolig vigtigt også for det lokalpolitiske, siger Elvis Comic og tilføjer:

- Der var en god stemning blandt borgerne og vi fik nogle gode snakke, slutter Elvis Comic.

EU-valget afholdes den 26. maj, mens det fortsat er usikkert, hvornår der afholdes Folketingsvalg. Det skal dog afholdes senest den 17. juni.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« April 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30